Velkommen

Velkommen til Dansk Figurspilsforenings hjemmeside

Dansk Figurspilsforening er samlingssted for mennesker med interesse for figurspil og for de historiske aspekter af disse. Foreningens primære formål er at skabe de fysiske rammer for medlemmernes spillaktivitet i form af lokaler, terræn og figurer. Foreningen har omkring 30 medlemmer der mødes mindst en gang om ugen til uforpligtende spil og hygge.

Ud over 3 spilleområder i vores lokaler har vi også en hyggekrog hvor aftenens spil gerne bliver gennemanalyseret og diskuteret. Du kan læse flere detaljer om indretningen af vores lokaler, spilleområder, klubaktiviteter og meget andet på disse sider.

Foreningen har ingen politisk eller ideologisk dagsorden og ingen tilknytning til bevægelser eller grupper, der tilskynder til krig eller lignende magtanvendelse.
Skulle du få lyst til at kontakte foreningen for at høre nærmere om os og hvad det er vi går og laver kan vi kontaktes på en af nedenstående adresser:

Formand: Nicolai Bang Foss
Webmaster: Jens Christensen webmaster.krigsspil@gmail.com
Stiftet 4 august 1996