Hvad er DFFCon ?
Velkommen til DFF CON 10
- Københavns største figurspilletræf med fokus på historiske krigsspil.
Figurspilletræf i København
Igen i år er Tøjhusmuseet og Dansk Figurspilsforening (DFF) indgået i et samarbejde omkring afholdelsen af DFF Con. Et dansk figurspilletræf for København, Øresundsregionen og Danmark med særlig fokus på historisk krigsspil.
Tilbud til de historieinteresserede
Der findes pt. rigtig mange tilbud til figurspillere, som ønsker at spille figurspil med udgangspunkt i henholdsvis fantasi- og science fiction-genren. Når det kommer til den historiske genre, er der dog lidt længere mellem de spillemæssige tilbud. Vi ønsker derfor igen i år på DFF Con - og med Tøjhusmuseet som den perfekte kulisse, at præsentere publikum for den mangfoldighed af perioder, spilgenre og hobbyaspekter, som de historiske krigsspil kan tilbyde.
Deltagelse frem for demonstration
DFF Con er desuden et spilletræf lavet af figurspillere og tiltænkt figurspillere. Vi opfordrer derfor publikum til at deltage i de planlagte spilaktiviteter, og vi har igen i år valgt udelukkende at programsætte spil med publikumsdeltagelse frem for demonstrationsspil. Da alle spil ledes af en erfaren spilleder, vil regelkendskab ikke være en nødvendighed. Du kan forhåndstilmelde dig her på hjemmesiden, og de resterende spillepladser vil blive fyldt op efter et ”først til mølle”-princip.
En tilbagevendende begivenhed
Det er vores forhåbning, at alle deltagere vil være med til at gøre DFF Con 10-weekenden til nogle spændende, inspirerende og sjove dage. Og da det i sidste ende er deltagerne, som opstiller succeskriterierne, håber vi, at DFF Con kan blive en tilbagevendende begivenhed for København og alle med interesse for figurspil.
William Keyser
DFF Con 10
Commander in Chief
|