Logo
Onsdag d. 17. marts
ACW Bethesda 30. maj 1864 Grant har ved at true Lees højre flanke tvunget Lee tilbage til Pamunkey River ca. 20 mil nord for Richmond. Lee reagerer ved at angribe nordstaternes 5. korps. Her startede spillet. Denne onsdag blev det dog kun til en artilleri duel og sydstats kavaleri der skubbede nordstads kavaleriet tilbage. Selve angreb bliver først på onsdag.
Lord of the rings Natangreb på Osgiliath Ringånderne har netop fået tortureret oplysningerne om, hvor Ringen befinder sig ud af stakkels Gollum. I ly af mørket og et orker skinangreb fra flodsiden skal Ringånderne forsøge at bryde gennem Osgiliaths forsvar og begive sig ud på søgen efter Ringen. Orkerne angriber over Andruin floden vha. tømmerflåder mens Ringånderne og en trold angriber over broen mod de barrikaderede forsvarer. Ikke langt derfra befinder brødrene Boromir og Faramir sig med en håndfuld tropper og de iler strakt til da de bliver opmærksom på krigslarmen. Et godt underholdende spil, som førte til en stor sejre for de onde selvom de så lidt modløse ud i starten af scenariet. Men da Ringånderne først rigtig fik lukket op for magiposen, var det Osgiliath’s forsvarer, som kæmpede på flade fødder.
Middelalder Tyrkerne mod ungarerne, 1447 Da de to hære begge var vel udrustet med light horse blev regelændringerne aldrig rigtig afprøvet. Osmanerne løb den ungarske venstre fløj overende, mens det kun var gode terningekast som holdt den osmaniske venstre flanke i live. Den afgørende begivenhed var at de serbiske riddere, trods alle odds, red den ungarske midte ned.
ACW MANGLER INDLÆG !!!
WW2 Normandiet - 6 Juni, 1944
101st Airborne kastes ud med faldskærm tidligt om morgenen. 15 mand landede i samme område og begyndte at samle de spredte grupper for derefter at vende næsen mod syd og deres primære objektiv (som i dette scenarie var irrelevant). Amerikanerne var rimeligt spredte og måtte bruge noget tid på at få samlet sig selv. Det tog et stykke tid før de søvndrunke tyskere fandt ud af at der var landet fjender i deres forhave, men da først MG42'ererne og riflerne var varmet op, blev de formastelige paratroopers hurtigt nedkæmpet. Kamprapport
Onsdag d. 10. marts 2004
Napoleon Ocana, Spanien, 1809 Spanierne havde ved en fejl fået stillet sig i en ren skolebogsopstilling, og ventede så bare på det franske angreb. Idag skulle den spanske doktrin omkring "ingen-plan strategien" stå sin prøve! Efter hårdt fransk pres på begge fløje, så det kritisk ud for Spanierne. Efter at have hældt spandevis af salt i en lille flænge i franskmændenes centrum, øjnede Spanierne dog en mulighed for modangreb. Efter 2 hurtige Ave Maria og et Vaya con Dios blev franskmændenes centrum brudt og Spanierne kunne fejre sejren med Sangria og Tapas. Franskmændene måtte luske stille fra slagmarken, og bruge næste dag på at holde de polske og tyske hjælpetropper adskilt. Angiveligt skyldes deres uoverenstemmelserne et skænderi om hvorledes: "dæk min højre flanke!" skal forstås.
Onsdag d. 3. marts 2004
Kolonikrigene Abu Klea, Sudan, 1885. Vi spillede denne klassikker igen, men denne gang med regelsættet Fields of Honor. Det var en noget andet oplevelse, men spillet udartede sig nogenlunde som sidst: Det lykkedes for fuzzy-wuzzy'erne at komme helt op til briternes square og at give den ganske seriøse tabb. Men til sidst havde de ikke styrken til endegyldigt at bryde briternes formation. Ikke mindst takket være den britiske Naval Brigade der stolt rykkede frem, med scones, te med mælk og stif moustace.
Terrænbygning Vi byggede terræn til nogle LOTR-scenarier, som vi skal spille. Vi fik lavet en out-post med signal tårn. En lille bøljebryder i havet af fremstormende Uruk-haj'er. Vi fik også lavet nogle tømmerflåder, som skal bruges af de onde, når sidste kapitel i stormen på Osgiliath skal skrives. Desuden fik vi også bygge nogle ruiner af Hirst Art sten. Det hele er modulært så meningen er at de skal pryde LOTR-spillene såvel som 25mm WW2 spillene.
ACW Gettysburg, 1. july 1863Fire Sydstats brigader angreb tre nordstats brigader. Først brød to sydstats brigader, der efter to nordstats brigade. Dermed var sejrrn hjemme for sydstaterne. Et sjovt, men hurtigt spil, hvor vi alle var ude på dybt vand med hensyn til hvordan kavaleri skal føres under borgerkrigen.
WW2 Tænkt slag på vestfronten.
For første gang skulle vi prøve at spille Baptism of Fire med 15mm figurer i stedet for 28mm. Terrænet gav i denne skala lidt plads at manøvrere på og førte til et meget intenst spil. SS Panzer Grenadeer skulle indtage det øverste T-Kryds samt huset i skoven nederst til højre. Trods blodige kampe måtte englænderene se i øjnene at kampen om byen ville være tabt inden for kort tid. Enkelte tyske tab blev det dog til, men intet der kunne stoppe angrebet.
Onsdag d. 25. februar
ACW Dunker Church, AntietamDer ventede de brave sydstats folk en hård opgave ved vores lille scenarie i Antietam serien. I starten holdte nordstats tropperne flot mod de relativt få men stålsatte grå djævle. Men med et ”It’s my Empire” fyrede Elkanah Bent sin kanon af (18 med tre 6-sides) og de stakkels nordstater måtte flygte hals over hoved. Kort efter holdt de gæve drenge fra ”The land of liberty” Dunker Church. Men tyrannerne fra Nord kom i en stadig lind strøm væltende og stormende mod den grå mur ved Dunker Church. Begge sider kæmpede med alt hvad de havde og der faldt mangen en brav soldat. Tilsidst trak Norden sig. Selvom de var få meter fra Dunker Church...
ACW Logans Crossroad. Vi er ude i det (næsten) vilde Vesten. Tropperne er dårligt trænede og udstyrede, enkelte regimenter er endda bevæbnet med flintelåsmusketter. Sydstaterne angriber, med to brigader Logans Crossroad, hvor en lille Nordstatsbrigade ligger i lejr. Det er ikke fordi der bliver løsnet mange skud. Et enkelt charge fra et Sydstats regiment udløser en kædereaktion af moralcheck hos Nordstatshæren, der trods forstærkninger, langsomt flygter ud af brættet.
Napoleon Medina del Rioseco, Spanien 1808 Denne gang forsøgte framskmændene med en lidt anderledes plan og lagde al deres kraft og saft i at rulle spaniernes venstre flanke. Det gik sådan set også meget godt, men babyen var lige ved at ryge ud med badevandet og det eneste der reddede situationen var Mikkel og hans ubønhørlige karma der samfulde 7 gange sørgede for at klare sin komandomoral. Til sidst måtte spanierne se sig slået og alle franskmændene tog på tappas-bar
Middelalder Bruderholz, nær Basel. 22 marts 14998 Vort første testspil af DBM/DBR fusionsregelændringerne forløb ganske hektisk. Det var lige på og hårdt. Da pikeblokkene kæmpede som psiloi døde de i hobbetal. Kun den schweiziske C-in-C nægtede at give sig og knuset flere angreb fra alle sider. Slaget endte uafgjort. Vi besluttede at justere reglerne så pikeblokke nu kæmpede som enkelt base Spear. Det gav et væsentligt bedre balanceret andet testspil. Det lykkedes den kejserlige hær at få en god flanke stilling på schweizerne, men lige da de skulle til at rulle schweizerne op knækkede deres nr 2 Kommando. Schweiziske Sejr.
WW2 Østfronten, 1942 Elementer fra den Russiske garde forsøgte at indtage en lille flække nær Velikie Luki. De mødte stor modstand fra en lille Frikorps Danmark styrke og måtte se i øjnene at landsbyen ikke var til at indtage med de til rådighedstående styrker. Efter hårde tab måtte garden trække sig.
Onsdag d. 18. februar
Kolonikrigene Wadi Mahalabia, Sudan 1885 Egypterne var sendt afsted for at finde Private Jones der var forsvundet i ørkenen, men de bliver overfaldet af Mahdisterne. Netop da den egyptiske komando kommer op af wadien bliver de angrebet af en overvældende styrke, men det lykkedes for egypterne i overraskende lang tid at holde de vilde horder stangen. Imens forlod briterne deres forlægning ved Nilens bred for at undsætte egypterne, men de begik den klassiske fejl at undervurdere deres fjende og med spredte tropper var det pludseligt muligt for sudaneserne at nedkæmpe de britiske styrker. Ikke mindst fik briterne én over nakken da deres lansenerer hovmodigt angreb hordernes kavaleri - og blev nedkæmpet. Selv om vi ikke nåede at spille helt færdigt var der ingen tvivl om udfaldet - det gik galt for imperiet.
WW2 Zacharias udførte et lærebogs angreb på de russiske styrker der på det nærmste blev fejet af banen. Missiones objektiver blev udført til UG med kryds og slange. Trods ihærdig modstand fra Morten kunne de russiske styrker intet foretage sig. Et godt spil udført af endnu-våde-bag-ørene-i-forhold-til-historiske-spil prospekter. Tak for engagementet i spillet og en hyggelig aften!
Lord of the rings De Døde overlevede! Denne gang var scenariet mere i overensstemmelse med bogen - på nær manglen af en enkelt trold og 3 fra den døde hær. Til gengæld havde vi også udstyret Aragorn med bue og de onde havde fyret Shamanen og Uruk-Hai’erne med pikes. Vi havde også tilføjet et par enkelte husregler for de Døde. De kunne nu bruge ”shielding”- spyd- og 2-hånds våben bonuserne mod at dem uden skjold havde får nedsat deres forsvar med 1. De onde kunne ikke ramme noget som helst og Legolas og Aragon nåeed at sætte et lille dusin orker ud af spil inden det kom til nærkamp. Her levede de døde bedre op til deres rygte og gik ikke helt så nemt ind til det hvide lys, som i sidste spil. Især så det godt ud, da de sværmede om den stakkels udryddningstruet Trold, som måtte bukke under for en regn af sværdslag. Men der var mange af de onde, og det måtte de gode sande, da deres chance for at vinde spillet begynde at mindskes. Den sidste orker blev hugge ned men først efter han havde tildelte den brave lille djærg Gimlin nådestødet. Tilbage stod så en lille skare af gode, som måtte se sig nøje med en uafgjort. Et ganske godt og underholdne spil, som kunne være gode begge veje. Desuden fik vi vist, at Den Døde Armé slet ikke er en død sild alligevel.
Napoleon Medina del Rioseco Året var 1808, temperaturen var høj, sangriaen var kold, vandet var 20 grader, pigen var 19...men det har intet at gøre med dette slag! På en bakke havde de spanske horder valgt at slaget skulle stå ! Bessieres tog et hurtigt vue over slag marken, tog et sip ef sin margarita og beordrede lassalle med de "gode" franskmænd ud på den højre fløj og en af de provisoriske divisioner ud på den venstre fløj, med ordre om at "tage de spanske hængemuler i flanken" og afslutte slaget inden det var tid til siestaen... MEN sådan gik det dog ikke.. PÅ den venstre fløj må divisionsgeneralen ha' taget ET PAR glas vino for meget aftnen før...For der gik godt gammeldags bureaukrati i ordren, der blev afleveret, forlagt, hengemt, sendt med posten til Paris, gemt OG GLEMT, brugt som mellemlægspapir i en frokost, Proppet i kloakken og skyllet ud i Seinen, drevet langs atlanterhavskysten sydpå til Spanien igen, Brugt som redemateriale af en gåsegrib OG tabt over divisionen igen, før orden gik igennem. I mens på den franske højrefløj startede de franske tropper ud i god stil (tres chic!). Men efter lidt tid var det åbentlyst for alle at Lasalle Må have kommet fjolletobak i sin kidtpibe den dag. Spanierne (de djævle!) brugte mellemtiden til at angribe frasnkmændene, forsøge at undgå udflankeringe. Ja på et tidspunkt ver de faktisk klar til at udflankere den centrale franske division. Til sidst blev Bessieres så træt at det hele at han indsatte garden og lukkede festen. PÅ samme tid lykkedes det for Lasalle efter store tab for den medfølgende infanteridivision at køre en af de spanske kolloner over...Spanierne tog et hurtigt kig på situatione skreg "Caramba !" og gav op...Alt i alt en lille sejr til de franske..."
Onsdag d. 11. februar
Middelalder Slaget ved Chur, 6. februar 1499. Den lille skærmydsel ved Chur som betragtes som starten på de svabiske krige spillede vi som indledning på den serie slag vi vil spille om Schweits' uafhængighed. Vi gik frisk på, men efter 1 times forløb hvor der blot var røget en schweizisk pikeblok, overgik vi til sudden death - som landsknecktene hurtigt tabte.
Middelalder Slaget ved Hard, 12. februar 1499 Næste slag i de svabiske krige spillede vi umiddelbart efter. Pga mangel på pikemænd måtte vi fjerne en kommando på hver side. Det udviklede sig hurtigt til en intens kamp mellem begges siders lette tropper og 'blades' omkring det lille sumpområde. Overtaget skiftede fra runde til runde omend de kejserlige tropper tilsidst så stærkest ud. I mellemtiden havde vi nok en piketræfning hvor der intet skete. Efter et godt forslag valgte vi at benytte DBRs pikeregler. Hvor de to bagerste pikebaser giver minus til modstanderens fodfolk. Tre runder efter denne regels indførelse brød de to pike kommandoer hinanden. Så det blev en uafgjort.
Lord of the rings De Døde døde! Legolas, Gimli, Aragorn og The Dead Army går i land og overraskede en bande orkere og Uruk-hai’er. I mangel af trolde og nok orkere, havde vi erstatte dem med Saurumans Uruk-hai’er, 3 wargs og en Uruk-hai shaman. Det viste sig dog at være en lidt for stor mundfuld for de gode som løb sig til blods mod en tæt formation af Uruk-hai pikes godt støtte at deres shaman, som havde gjort dem døds-frygtløse med sin sorte magi. Belært af deres fejl var de gode spillere klar til en re-mach. De onde havde dog også lært af deres fejl og udsatte fra starten af spille de godes akilleshæl og eneste bueskytte – Legolas – for en ubarmhjertig pileregn. De små grønne skød elendigt men volumen af pile i luften gjorde det snart af med vores blonde spidsøret ven. Efter dette smed de gode håndklædet i ringen og der var tid til at granske balancen og spilbarheden af scenariet. Vi blev en del klogere og klar til endnu et forsøg med de Døde i næste uge med er forhåbentligt mere balanceret scenarium.
ACW Burnsides angreb, Antietam 1862 Føj for en gang tæv til Norden . De grå havde naturligvis søgt tilflugt bag hegn, krat og andet snask, men de blå troede atter engang på deres overlegne styrke og komplicerede plan. På trods af initiel fremgang og megen slåen på brystet over egen styrke, blev blodtuden dog en kendsgerning. Mens norden syd for Sharpsburg syv gange løb panden mod en pergamenttynd sydstatslinie, angreb Hill i overlegen stil norden på modsatte flanke. Netop som nordens højrefløj var ved at bryde igennem gik det galt på den anden flanke. De blå troede knapt deres egne øjne, da en håndfuld sydstatsregimenter pryglede det dobbelte antal blå. En kompliceret "snedig" hesteskoes-formation og masser af store velbevæbnede regimenter kunne ikke holde de grå væk. Med overlegen arrogance som kun sydens fodtøjsløse frivillige kunne udvise blev de sidste blå tævet hvorend de stod eller løb !!!
ACW Champion Hill, Tennessee 1863.Så fik vi afsluttet Champion Hill. Sydstaterne lagde optimistisk fra start, vandt intiativet, ogforsøgte at disengagere deres tropper, ud af den farlige hestesko-stilling de var blevet møvet ind i. Men Nordstaternes tropper fulgte vakse med og forsøgte hele tiden at opretholde presset på de retrærende rebeller. Manøvren lykkedes heller ikke for sydstaterne, da Osterhaus Division, HELT ude på sydstaternes højre fløj, benyttede chancen til at angriber frem og ud af deres lille skanse ! I den forbindelse lykkedes det for hans tapre tropper at fange de efterhånden desperate sydstater i i flanken og give rebellerne dødsstødet. Sydstatsgeneralen tog (lidt bleg) et overview over situationen og kastede derefter håndklædet i ringen. En sidste tak skal lyde til 114. Ohio regiment somstod for det dræbende angreb. Tak til alle for et sjovt spil !"
- Arkiv 1 (26/11 2003 - 4/2 2004)