![]() |
| Retningslinier for periodeindlæg |
|
1.) Pt. har vi følgende punkter: - Regelsæt (Beskrivelse af de regelsæt vi anvender) - Historisk indblik(Beskrivelse af den historiske periode - frit slag for historie interesserede) - Slag (Beskrivelse af de slag vi spiller, med tydelig angivelse af om det er et historisk eller fiktivt scenarie) - Figurer (Beskrivelse af de figurer vi benytter til den pågældende periode) - Kilder (Kildehenvisninger) - Faner (Eventuelle faner til perioden) - Nettips (Links til perioderelevante websites) (Udfyldes pt af Links i menuen.) Denne opdeling er udtænkt af Jens Holst og har uden de store kommentarer vundet indpas på vores hjemmeside (nu mangler de periodeansvarlige så bare at sørge for at nogen skriver noget til perioderne). Synes du at du har brug for et punkt yderligere så skriv til webmasteren der vil vurdere om dette ønske kan opfyldes. 2.) Strukturen under de forskellige punkter varierer alt efter behov. Som udgangs punkt vil hvert punkt være repræsenteret med een side. Som det kan ses under foreksempel 30 års krigen er samtlige regelsæt beskrevet på samme side, med en oversigt i toppen af siden. Under hvert regelsæt er der et punkt der returnere brugeren til toppen af siden. Hvor benyttes IKKE den metode: Under slag vil det typisk være relevant at opsplitte siderne således at hvert slag har sin egen side. Årsagen til dette er at der ofte vil være lange styrkelister, kort og andet der gør sig bedre på deres egne sider. 3.) Det er naturligvis muligt at få lagt billeder på, men som webmaster må jeg stærkt anbefale at brugen af disse minimeres. Jeg er til en vis grænse i stand til at scanne og redigere billeder, men jeg er IKKE grafiker så hvis i selv kan stå for grafik delen ville jeg blive meget glad. 4.) Skrifttyper, samt disses størrelse og farve bestemmer JEG! Jeg forsøger så vidt muligt at holde vores sider så ens i opbygningen og her er altså ikke plads til kunstneriske indfald :-). 5.) Aflevering af tekst må meget gerne være i txt format og hvis dette ikke er muligt så kan jeg læse både Word(97/2000), WordPro og WordPerfect. I disse dokumenter bedes I holde jer til et så simpelt layout som muligt da det gør det nemmere at lægge på nettet. 6.) I kan enten aflevere ét dokument med tydelig angivelse af hvilket punkt en given tekst skal ind under, eller opdele dokumentet i flere dokumenter - et til hvert punkt. 7.) Og lad jer nu ikke afskrække af de mange punkter - det står ikke skrevet nogen steder at den samme person skal skrive alle punkterne eller såfrem dette er tilfældet, at det hele skal komme på en gang. Kvalitet er bedre en kvantitet :-) 8.) Så kom i gang med at skrive - spørgsmål er selvfølgelig velkommne.. Med venlig hilsen Thomas Theis Nielsen aka Webmaster |
| Spørgsmål |
| Har du spørgsmål vedrørende de forskellige perioder kan du kigge på denne liste over kontaktpersoner. |
| Webmaster: Thomas Theis Nielsen |