En af de mest spillede perioder er, sammen med Napoleons-krigene, den amerikanske borgerkrig. Krigen var hovedsageligt et udslag af uenighed om de enkelte staters rettigheder - hvor meget forbundsregeringen skulle blande sig lovgivningen. Uoverensstemmelserne medførte at først South Carolina - og siden 12 andre stater erklærede deres uafhængighed af Amerikas Fornede Stater. Det blev startskuddet til fire års borgerkrig mellem Unionen (Nordstaterne) og Konføderationen (Syd-staterne).

Krigen varede fra 1861 til og med 1865. Det siges at krigen begyndte da sydstatstropper skød på Fort Sumter. Edmund Ruffin (billedet til højre) fra Virginia var kommet til South Carolina hvor han ville bistå med løsriveleses arbejdet. Det var hans hensigt at forsøge at provokere en krig frem mod norden så hans egen stat Virginia ville frasige sig norden og slutte sig til løsrivelsesbevægelsen. I Charlston sluttede han sig til nogle tropper der var stationeret lige syd for Fort Sumter. Ruffin hævdede siden at han var den første der løsnede skud mod fortet og således fremprovokerede krigen. Ruffin endte sine dage som en gammel bitter mand; bitter over at have tabt krigen til the yankees. Han skrev et flammende brev hvor han gjorde sine holdninger klare - og så begik han selvmord. Du kan læse hans noget følelsesbetonede udbrud her.

Det mest berømte slag fra borgerkrigen er nok slaget ved Gettysburg, der samtidigt også var det største feltslag under den amerikanske borgerkrig. Men der var hundredvis af andre mindre træfninger og adskillige andre større feltslag i løbet af de fire år konflikten udspillede sig, fra Florida i syd til Pensylvania i nord.

Et af de andre større feltslag var slaget ved Antietam, eller Sharpsburg. Dette slag, der foregik september 1862, var den blodigste dag i løbet af hele borgerkrigen. Det anslås at omkring 12.000 soldater fra Nordstaterne og 10.000 soldater fra syden omkom, eller blev alvorligt sårede, under dette slag. General Lee havde forsøgt at føre krigen til norden ved at foretage en invasion af Pensylvania. Ved Antietam mødte sydstatshæren Nordstatshæren, anført af General McClellan. Selvom slaget ikke kunne tolkes som en stor sejr for norden var resultatet ikke desto midre at sydens planer om at føre krigen til norden måtte aflyses. På den politiske front var denne, omend lille sejr, nok til at Præsident Lincoln kunne udstede sin Emancipation
Declaration der gjorde op med slaveriet.

Det interessante ved denne periode er at vi befinder os i overgangen mellem Napoleonskrigene og den moderne krig. Med introduktionen af den riflede musket, der gav infanteristen en længere skudvidde og senere bagladeriflen, havde kavaleristen udspillet sin rolle som shockvåben på slagmarken. Det var pludseligt muligt for infanteristen at skyde mere præcist selv på lange afstande, hvilket gjorde det til en væsentlig mere omkostningsfyldt affære for kaveleriet af angribe som man havde set det tidligere. Det havde den konsekvens at man var i en omstillingsperiode, hvor forsvar var væsentligt stærkere end angreb. Kompagni- og batallionstaktikker fra Napoleonskrigene, der dengang havde givet angrebet en fordel, var i overvejende grad sat skakmat af de nye våben.

Den store forskel på de Europæiske hære og de Amerikanske var at U.S.A. ikke havde en stor stående hær, eller en effektiv ordning til genindkaldelse af reservister. Det betød af at både Nord- og Sydstatshæren i overvejende grad bestod af militser, hvervede og frivillige, mens andelen af professionelle soldater var meget lille. Det havde selvfølgelig konsekvenser, der gjorde de amerikanske hære væsensforskellige fra de Europæiske. Ydermere var der store forskelle i hvordan krigen blev ført, alt efter hvor man var. På østkysten, i de berømte slag mellem nordstaternes Army of Potomac og sydens Army of Virginia, var slagene stadig domineret af tropper i linjer. Her var landskabet domineret af landbrugsområder, med marker, hegn, små landsbyer osv. Dette muliggjorde at man kunne opretholde de lige linjer i relativ god orden. I vesten, derimod, var landskabet domineret af skove. Her var kampene af en anden karakter og det var ikke sjældent at de stridende parter nærmest stødte ind i hinanden, uden at have været klar over det i forvejen. Også artilleriet virkede således anderledes. Hvor man på østkysten kunne gøre god brug af artilleriet og få det til at række over lange afstande, var det praktisk taget umligt i mange af de større slag i vesten. Her var artilleriet hensat til at beskyde fjenden når han forsøgte at stormløbe ens egne linjer.

Disse særtræk ved den amerikanske borgerkrig gør det til en spændende periode at spille. Der er ingen absolut sikre udfald! Intet er givet på forhånd! Og meget få ting ender helt som man havde tænkt sig det.... Men det er underholdende og der er masse af spænding.

Webmaster: Thomas Theis Nielsen