En af de mest spillede perioder er, sammen med Napoleons-krigene, den Amerikanske Borgerkrig. Krigen var hovedsageligt et udslag af uenighed om de enkelte staters rettigheder - hvor meget forbundsregeringen skulle blande sig lovgivningen. Uoverensstemmelserne medførte at først South Carolina - og siden 12 andre stater erklærede deres uafhængighed af Amerikas Fornede Stater. Det blev startskuddet til fire års borgerkrig mellem Unionen (Nordstaterne) og Konføderationen (Syd-staterne).
Krigen varede fra 1861 til og med 1865 og var således sammenfaldende med den Danske krig af 1864. Det mest berømte slag fra borgerkrigen er nok slaget ved Gettysburg, der samtidigt også var det største feltslag under den amerikanske borgerkrig. Men der var hundredvis af andre mindre træfninger og adskillige andre større feltslag i løbet af de fire år konflikten udspillede sig.
Et af de andre større feltslag var slaget ved Antietam, eller Sharpsburg. Dette slag, der foregik september 1862, var den blodigste dag i løbet af hele borgerkrigen. Det anslås at omkring 12.000 soldater fra Nordstaterne og 10.000 soldater fra syden omkom, eller blev alvorligt sårede, under dette slag. General Lee havde forsøgt at føre krigen til norden ved at foretage en invasion af Pensylvania. Ved Antietam mødte sydstatshæren Nordstatshæren, anført af General McClellan. Selvom slaget ikke kunne tolkes som en stor sejr for norden var resultatet ikke desto midre at sydens planer om at føre krigen til norden måtte aflyses. På den politiske front var denne, omend lille sejr, nok til at Præsident Lincoln kunne udstede sin Emancipation Declaration der gjorde op med slaveriet. Der er mange andre hjemmesider på nettet der i detalje beskriver slaget og dets gang. Du kan finde links til disse nederst på denne side.
Det
interessante ved denne periode er at vi befinder os i overgangen mellem
Napoleonskrigene og moderne krig. Med introduktionen af den riflede musket,
der gav infanteristen en længere skudvidde og senere bagladeriflen,
havde kavaleristen udspillet sin rolle som shockvåben på slagmarken.
Det havde den konsekvens at man var i en omstillingsperiode, hvor forsvar
var væsentligt stærkere end angreb. Kompagni- og batallionstaktikker
fra Napoleonskrigene, der dengang havde givet angrebet en fordel, var i
overvejende grad sat skakmat af de nye våben.
Den store forskel på de Europæiske hære og de Amerikanske var at U.S.A. ikke havde en stor stående hær, eller en effektiv ordning til genindkaldelse af reservister. Det betød af at både Nord- og Sydstatshæren i overvejende grad bestod af militser, hvervede og rrivillige, mens andelen af professionelle soldater var meget lille. Det havde selvfølgelig konsekvenser, der gjorde de amerikanske hære væsensforskellige fra de Europæiske.
I foreningen spiller vi den Amerikansk borgerkrig med 10 milimeter figurer. Selvom 10 milimeter figurer måske ikke giver mulighed for meget detaljerede enkelte figurer giver det mulighed for at stille med en hær med mange figurer - hvilket giver et noget andet visuelt indtryk. Der vil snart blive produceret en henvisning til en serie billeder der blev taget under spillet af Antitam. Regelsættet vi benytter til at 10mm ACW hedder Jonny Reb III, og er en 3.udgave af et godt, gammelt, gennemprøvet regelsæt.
Har du spørgsmål vedrørende de forskellige perioder kan du kigge på denne liste over kontaktpersoner.
Webmaster: Thomas Theis Nielsen