logo

 

McClelland smider rebellerne rebellerne fra Yorktown

YORKTOWN, 4. maj 1862

De rygter som gårsdagens artikkel spredte overalt i unionen er idag blevet bekræftet af Edwin M. Stanton [Secretary of War, red.]. I et telegram sendt til Northern Star fremgår det at Peninsular hærens stab bekræfter at rebellerne har forladt deres stillinger og er i vil flugt mod Richmond. For de læsere der ikke har haft mulighed for at følge belejringens gang følger her et kort resume at hvad der er pågået den sidste måneds tid.

General McClellanDen 4. April 1862 begyndte General McClellans hær sin march up ad halvøen med kurs mod Richmond. Allerede næste dag måtte Army of the Potomac at hvad der havde syntes en let og overskuelig march blev forsinket, ikke alene af kraftige regnskyl, men også af General John Bankhead Magruder’s 13.000 mands store Army of the Peninsula. Siden sin sejr ved Big Bethel i juni 1861 havde Magruder bygget 3 store defensive positioner på tværs af halvøen. Den mest formidable af disse, den anden, strakte sig fra Yorktown, langs med Warwick floden hele vejen til James floden. Da McClelland stødte ind i disse forsvarsværker, og mens han observerede og estimerede fjendes styrker står det nu klart at General Margruder var i stand til at overbevise McClelland om at der var langt flere rebeller til stede end det rent faktisk var tilfældet. Således antog McClelland at han var numerisk underlegen, mens han rent faktisk besad overvældende numerisk overlegenhed. Dette fik dramatiske konsekvenser for hvad der skulle have været en hurtig og endelig kampagne, Ikke alene blev planerne om en hurtig bevægelse forbi Yorktown ødelagt af de uventede forsvarspositioner langs Warwick floden, men også flådens tøvende reaktioner på planerne om offensive handlinger i York floden forsinkede operationerne yderligere. Flådens tøven skal først og fremmest findes i Flag Officer Louis Goldsborough der frygtede af CSS Virgina ville kunne angribe unions flåde hvis denne penetrerede langt nok op ad floden fo at bringe sig i en position hvor forsvarsværkerne kunne angribes ved Yorktown og Gloucester Point. Eftersom McClellands overbevisning om at være i undertal blev bekræftet af Alan Pinkerton and Professor Thaddeus Lowe’s ballonflyvininger, mente generalen ikke at han havde andetvalg end at påbegynde en belejring af Yorktown og rebellernes forsvarslinjer.
Det er denne belejring der idag, den 4. April 1862, endelig officielt er bekræftet. Vore styrker er således endelig i stand til at forsætte deres kampagne mod Richmond. Det forlyder at General McClelland har beordret Brigade General Edwin V. "Bull" Sumner til at forfølge de flygtende rebeller så hårdt som muligt og ikke at give dem et øjebliks hvile. Rebellernes enve til at føre succesfulde kampagner i området, endsige at forsvare sig fornuftigt er kraftigt kompromiteret siden faldet af deres kujonagtige forsvarsværker. I et brev fra en rebeldesertør som blev taget til fange umiddelbart under handlingerne fremgår det at der ikke er meget gejst tilbage i rebellernes kludedukkehær. Northern Star har valgt her at bringe brevet i sin fulde længde, og håber at de desillusionerede ord i brevet vil tjene som en inspirration til vore unge helte, hvorend de måtte tjene unions noble sag.

Kære far
Vi er netopvendt tilbage fra vores lejr. Vi var der i godt to uger, og jeg har aldrig tilbragt en mere ulidelig og uudholdelig tid i mit liv. Da vi tog afsted forsikrede generalen os at vi kun skulle være afsted i to eller tre dage, og de fleste af os havde derfor kun medbragt tøj nok til at skifte en enkelt gang. Jeg hører nu at vi er i færd med at evakuere Norfolk. To toge lastet med udstyr og tropper har allerede passeret os og jeg hører at de syge alle er eavkueret til Petersburg.
Jeg er bange for at det vil vare noget inden jeg kan besøge jer alle sammen igen, da vi er ved at forlægge til Manassas linjen om et par dage. Jeg er ved at blive urimelig træt af denne lejr hvor jeg nu har været siden jul. Jeg har ikke hørt fra jer i 4 eller 5 uger nu. Jeg antager at jeres breve på en eller anden måde bliver væk i mængden af post.

Jeg forbliver, Fader, din hengivne søn, Charles Bruce, Jr.

Med guds hjælp, vore troppers mod og generalers kunnen, kan vi se frem til at krigen snart vil være til en ende og vore helte kan vende tilbage til hæder og ære.

[Shenandoah : Aviserne]
[d. 3. maj 1862][Northern Star][d. 4. maj 1862]


Webmaster: Thomas Theis Nielsen