Brugen af diverse symboler på våbenskjold til at repræsentere en slægt eller person udviklede sig i løbet af 11-12 hundredetallet med fremvæksten af adelsfamilier og udviklingen af det feudale system i Vest- og Centraleuropa. Frankrig var den vigtigste drivekraft med lande som England, Italien og Det hellige Romerske Rige (Tyskland) følgende tæt efter. Spanien og Nord- og Østeuropa udviklede deres egne traditioner som mere eller mindre havde lighedspunkter med de ovennævnte 4 lande/områder.

I forbindelse med ridderturneringernes blomstren (1200-tallet) begyndte franske heralder at systematisere våbenskjoldenes udforming og fastsætte regler for deress brug fx. kunne kun adelige få et våbenskjold i Frankrig. Dette mindskede også forvirringen over at flere personer kunne havde samme våbenskjold. En ulempe både i turneringer men også i slag. England fulgte med og kopierede fagtermerne men brugte dem på anderledes vis, her var det også muligt for byer og det bedre borgerskab at få et våbenskjold. Disse regler udviklede sig løbende og er idag ganske omfattende. Der tillægges nu forskellige værdier til diverse farver såsom troskab, mod og visdom m.m. , men det er tvivlsomt at dette gjorde sig gældende for heraldrikken før sen-middelalderen/tidlig renæssance. I Tyskland blev der aldrig fastsat regler og det stod alle friet for, adelig såvel som bonde, at lave deres eget våbenskjold. Den danske konge fastlage heller ingen regler, men udstedte istedet et pantentbrev til de ansøger han fandt værdige.

Hvad angår litteratur på området er der klart mest at komme efter på engelsk. Dette er dels en konsekvens af stor interesse for området i Storbritanien, men også en følge af gode arkiver og en adel der overlevede Den franske Revolution. Et punkt hvor den franske adel halter lidt bagefter. Dækningen af heraldikken tager derfor udgangspunkt i det engelske system.

Til heraldrikken hører ikke kun våbenskjoldet men også helmen, som i tidlig middelalder kunne være et mindre kunstværk i sig selv, som oftest skabt af kogt læder med tilbehør af fjer, silke m.v. , men denne del vil ikke blive dækket.

Der findes 10 baggrunde. (tinctures)


Fra venstre mod højre er det: Argent (sølv eller hvid, skrevet Arg.), Or (guld eller gult, skrevet Or), Sable (sort, skrevet Sa.), Gules (rød, skrevet Gu.), Azure (blåt, skrevet Az.), Vert (grønt, skrevet Vert), Purpure (lilla, skrevet Pur.), Ermine, Vair og tilsidst Potent.

Metallerne er ikke udspecificeret nærmere, så man ved ikke om et skjolds baggrund har været fx. hvid eller af sølv, men på krigsbannere har det utvivlsomt været hvid og gul er blev brugt.

Farverne siger sig selv; dog kan man bemærke at grøn ikke var en populær farve på noget tidspunkt i løbet af middelalderen.

Pelsene er: Ermine (hermelin) som generelt præsenteres som en hvid baggrund med påmalet sorte halemønstre, men der kan forefindes andre farvemønstre (især Italien og Tyskland). Vair (gråværk) er en gengivelse af pelsværk af det nordlige egerns vinterpels, men med brug af farver. Arg. og Az. var de mest anvendte farver blandt englændere. Potent er en T-formet mønstre som sandsynligvis skulle repræsenterer et krykkehoved. Potent består generelt af en kombination med et metal og en farve især Arg. og Az., men der er en stor tidsmæssig variation. Efter middelalderen designes der flere variationer af disse pelse med hvert sit navn, men det er ikke relevant for perioden.

Et våbenskjold (escutcheon) er opdelt i forskellige sektioner, således man nemt kunne standardiserer beskrivelsen af skjoldet. En funktion heralder varetog ved turneringer m.m. når tilskuerne skulle præsenteres for deltagerne.

Det er vær at bemærke at dexter står for højre og sinister står for venstre. Grunden til den omvendte placering på højre og venstre er at et skjold beskrives fra bærerens side dvs personen stående bag skjoldet. Punkterne A, B og C er steder hvor mindre symboler kan placeres.

fx. betyder, Or, mullet gu. fess point, Gul baggrund med en rød stjerne i position B på våbenskjoldet.

Skjoldet kan yderlig opdeles i forskellige heraldiske billeder:

Den første del er skjoldet som helhed. (treatment of areas)

Farverne er kun til for at illustre

Tinctures og treatment of area kan kombineres med noget kaldet Ordinaries and Subordinaries. Her er de 16 mest brugte gengivet.

Forskellen på quarter og canton er at quarter kan være alle felter, mens canton kun er øverste højre hjørne (dexter chief quarter) Ved canton er området udsmykket på en markant måde. Quarterens 4 forskellige områder beskrives med et nummer, rød felt er nr 1, grønt felt er nr 2, gult felt er nr 3 og blåt felt er nr 4. Størrelsen på de forskellige Ordinaries var også reguleret, fx. findes der 4 breder på en “bend”: bend (fuld brede), bendlet (½ brede), cottice (1/4 brede), riband (1/8 brede).

Et par eksempler på brugen af Ordinaries og Subordinaries.

Ordinaries’ og Subordinaries’ form kan dekoreres med 8 mønstre.

Et eksempel : Or, a cross potenty Sa.

Ydermere har man mulighed for at tilkendegive slægtsforbindelser. Det engelske system har 9 tegn, som står for henholdsvis første, anden ... og niende søn.

Oversigt over de 9 slægtskabstegn
1) label, 2) crescent, 3) mullet, 4) martlet, 5) annulet, 6) fleur-de-lis, 7) rose, 8) cross moline, 9) octofoil (double quatrefoil).

Ved slægtens overhoveds død ville arvingen (den første søn) fjerne sin rækkefølgemarkering og overtage slægtens våben. Var man fx. første søn af anden søn, ville man have en label overlagt en crescent. Disse tegn kunne også være farvelagt med “areas” fx. a label of 3 compony Arg. and Pur. Dvs. at labelen har 3 “tapper” og er farvet med sølv/hvid og lilla striber.

Disse regler har ingen relevans for ikke-engelske våbenskjold, da traditionerne varierede mellem områderne.

Diverse udsmykninger med dyr og tegn Et anden udbredt heraldisk billed var brugen af løver, leoparder, ørne, delfiner m.v. (løver og ørne var dog klart de mest populære) samt diverse tegn, bla. de ovenstående slægtskabstegn men uden at disse tegn tilkendegiver en slægtskabsforbindelse. Der fandtes nogle standardformer for brugen af dyre. De kunne indtag følgende positioner: for løver o.l., rampant (stående på bagbenene) og passant (stående på tre ben og med et forben løftet). For rovfugle displayed (vingerne fuldt udbredt og ditto benene) og double-headed (to-hovedet). Man kunne ydermere dekorerer klør, næb, tænder og tunge i en anden farve end resten af dyret samt sætte en krone på hovedet (især gjort ved løver).

eks 1. Or, a lion rampant, armed (klør) and langued (tunge) Az. eks 2. Quarterly 1 & 4 Modern France, 2 & 3 England, within a bodure of Ermine and Az. in every piece of the second a fleur-de-lis.

Banner tilhørende Thomas Beaufort, Jarl af Dorset ca. 1400.

Blandt diverse tegnene var brugen af fleur-de-lis (fransk lilje) udbredt, da den franske kongs banner bestod af en blå baggrund dekoreret med et stort antal fleur-de-lis. En sådan kombination kom med tiden til at hedde Ancient France, og udviklede sig senere til en simpler version kaldet Modern France, som består af blå baggrund med 3 store fleur-de- lis. To sat over en tredje. Tilsvarende havde de engelske Plantagenet-konger deres eget symbol kaldet England, en gul lioncel (tre gule løver i passant-stilling oven på hinanden) på rød baggrund, jvf Jarlen af Dorsets banner ovenfor.

Heraldrikkens verden er ganske kompleks og kun de grundlæggende områder er her dækket, men en mindre indsats burde man kunne aflurer heraldernes kodesprog. Hvad betyder fx. Or, 3 chevronels Gu. og Chequy Or and Az., a fess Gu.?

Litteratur for begyndere:
Men-at-Arms nr 297. Heraldic in the middle ages. WRGP’s : Armies of the Middle Ages, vol. 1. by Ian Heath.

Et par gode links er:
http://www.digiserve.com/heraldry/
http://www.briantimms.com
http://perso.wanadoo.fr/earlyblazon/hompage.htm
http://www.ngw.nl/indexgb.htm

Af: Rune Kramer

Webmaster: Thomas Theis Nielsen