Korpsoversigt Allieret korps Kort
Historie:
Igennem det sidste år er forholdet mellem den franske Kejser Napoleon, og den russiske Zar Alexander blevet betydelig forværret. Det skulle hurtigt vise sig, at forholdet ikke blev bedre, og at en konfrontation ville være uundgåelig.
Til trods for denne voksende mistro mellem de to store nationer, kom det fuldstændig bag på Zar Alexander, da Kejser Napoleon i juni 1812 i spidsen for sin Grande Armé på ca. 500.000 mand invaderede Ruslands vestlige grænse. Zar Alexander troede først ikke på sine rådgivere, da de fortalte ham om de første træfninger mellem de franske og russiske tropper.
Et af de lande, som havde sendt et kontingent tropper med Kejser Napoleon over Niemen, var Østrig. Østrig var modvilligt gået med ind i krigen på Napoleons side, da denne et par år forinden havde giftet sig med den østrigske prinsesse Marie-Louise. Samtidig havde Napoleon ydmyget Østrig gang på gang, og var derfor ikke i stand til endnu en gang at trodse Frankrig.
Til trods for denne ulige alliance, lykkedes Napoleon at overtale den østrigske monark Francis d. 1 om at stille tropper, svarende til et korps, til rådighed for en invasion af Rusland. Hvad Napoleon ikke vidste var, at Francis samtidig havde ført underhåndsforhandlinger med Alexander. Sammen havde de indgået den aftale, at østrigerne i så vid udstrækning, som det overhovedet var muligt, skulle afholde sig fra aggressive handlinger mod russerne. De skulle forsøge at "sabotere" alle Napoleons planer for dette kontingent, og derved yde franskmændene passiv modstand. Østrigerne ville til gengæld yde aktiv bistand til russerne på det tidspunkt, hvor Napoleon skulle gå hen og vise svaghedstegn. Uanset hvilken hest østrigerne spillede på, ville de komme ud som sejrherre.
Denne situation er nu opstået. Igennem sommeren har Napoleons Grande Armé marcheret fra sejr til sejr, og har indtaget store dele af Rusland. Men i det sidste stykke tid er der mere og mere, der kunne tyde på, at Napoleon har gabt over mere end han kunne klare. Angrebene var stilnet af og forsyningslinierne var allerede blevet trukket til det yderste, hvilket betød, at adskillige forsyningstog allerede var gået tabt under de konstante kosakangreb.
Derfor besluttede Schwarzenberg, som øverstkommanderende for de østrigske styrker, at tiden var nær. Napoleon anede fra starten mistro til denne østrigske general, og placerede derfor en spion i Schwarzenbergs generalstab. Han fandt hurtigt ud af, at østrigerne ikke havde rent mel i posen. Napoleon havde allerede udsted ordre om, at Schwarzenberg ved den først givne lejlighed skulle arresteres og sættes under husarrest, da han fik nys om den lurende østrigske afhopning. Dette bekræftede blot den mistro Napoleon allerede fra starten havde haft til denne østrigske aristokrat.
Uvidende om alt dette, sendte Schwarzenberg til stadighed kurerer afsted til Zar Alexander, hvori han fortalte om sine afhopningsplaner. Alexander var ovenud lykkelig, og så dette som vendepunktet i krigen mod den lille korsikanske korporal. Han håbede på, at dette ville medføre en dominoeffekt i den franske hær, som var sammensat af soldater fra størstedelen af Europas lande.
Det åbne spørgsmål var så, om den franske alliance ville kunne holde til, at Østrig pludselig gik over til fjenden?????
Fransk oplæg:
Det er nu blevet tydeligt for enhver, at den østrigske general Schwarzenberg er på vej over på den russiske side. Dette er ikke acceptabelt, og må under ingen omstændigheder finde sted. Derfor er det franskmændenes opgave enten at fange eller destruere de østrigske styrker, inden de for alvor for kontakt med de russiske styrker. Kejseren er undervejs, og har allerede afsendt alle tilråde stående styrker for at afskære de østrigske styrker, inden de når frem til deres destinationsområde. Men i den sammenhæng skal det nævnes, at russerne under Kutuzov også har grebet chancen, og ligeledes sendt forstærkninger til det område, hvor den østrigske kommandooverdragelse vil finde sted. Derfor er det slag, som Napoleon længe har søgt en mulighed.
Franske ordrer:
Ordrer til Marskal Ney.
Fra Kejserens hovedkvarter.
Deres ordrer er meget enkel, min ven. Den kujonagtige og nederdrægtige "general" Schawarzenberg har endnu en gang begået en svinestreg af dimensioner. Vores bange anelser er blevet til virkelighed.
Bag om ryggen på os, er det lykkedes den korrupte Zar Alexander at overtale den østrigske monark til at være hans lille lakaj. Sammen har de været så udspekulerede, at de nu har besluttet sig til at gøre fælles front mod La Grande Armé.
Deres ordrer, Marskal Ney, er indlysende. Det gælder for Dem om at fange eller destruere det østrigske "hilfkorps", som indtil for nylig var underlagt La Grande Armé. Deres styrker vil ankomme af de to indfaldsveje, som fører til Glotnitz. De vil som øverstkommanderende havde den fulde kommando over alle til rådende stående styrker, indtil Kejseren ankommer. Der er indløbet rapporter om, at store russiske styrker er på vej mod området. Der tales om en styrke i størrelsesordenen 80.000 120.000 mand.
Dette vil muligvis give os muligheden for at tilføje fjenden det endegyldige nederlag, vi længe har søgt efter. Indtil videre er det lykkedes General Kutuzov at undvige vores styrker, men det er Kejserens ønske og håb, at det er her, det endelig slag skal slås.
De vil som øverstkommanderende have underlagt dem følgende korps:
Desuden er kejsergarden og kejsergardens kavaleri under Marskal Adolphe Mortier og Marskal Jean B. Bessières og Kejseren selv under anmarch til området. Disse vil ankomme ved D14+F14 i træk 14 og 16.
Så snart Kejseren ankommer til kampområdet vil De overdrage kommandoen til denne, og derefter udføre de opgaver, der bliver Dem pålagt.
Det er Deres opgave indtil Kejseren ankommer at opstille en deployeret kamplinie, og rykke frem mod byerne Mobal og Bitilitz. Skanserne ved byen Kazanovia vil efter al sandsynlighed været okkuperet, og skal som en konsekvens heraf, nedkæmpes. Det gælder for os om hurtigt at lukke broerne ved Bitilitz og Mobal, så vi undgår, at østrigerne rykker over på den russiske flodbred, hvor enhver forfølgelse vil være umulig.
I og med, at vi endnu ikke har tilføjet fjenden et endeligt nederlag, er det af yderste vigtighed, at vores tab under ingen omstændigheder overstiger fjendens.
Vive lŽEmpereur
Napoleon B.
Generelle regler:
Pointangivelser over byer og figurer:
|
Byer: |
Point: |
|
Mobal |
+300 |
|
Bitilitz |
+1000 |
|
Bryansk |
+500 |
|
Kazanovia |
+300 |
|
Glotnitz |
+1000 |
|
Sopolnya |
+500 |
|
Skanse 1 |
+500 |
|
Skanse 2 |
+300 |
|
Infanteri |
+20 |
|
Kavaleri |
+30 |
|
Artilleri |
+40 |
Russisk/Østrigsk oplæg:
Nu er chancen der. Nu gælder det om at indsætte alle midler for at rede nationen. Russerne har sammen med østrigerne ført underhåndsaftaler, hvilket har resulteret i, i at den østrigske general Schwarzenberg nu har taget beslutningen om, at tiden var inde til at skifte side i denne krig. Østrigerne er nu undervejs for at slutte sig sammen med den russiske hovedarmé under general Kutuzov.
Samtidig har den russiske zar Alexander bedt general Kutuzov om at indsætte alle tilråde stående styrker for at sikre, at den østrigske kommandooverdragelse kan finde sted uden problemer. Derfor kan dette slag gå hen og vise sig enten at være nationens endelige dødsdom eller genfødsel.
Russiske ordrer:
Ordrer til General Kutuzov
Fra Zarens hovedkvarter.
Deres ordrer, min kære ven, er ganske simple. Det gælder for Dem om at sikre den Østrigske hærs overlevelse, indtil den er sikret bag ved floden Izmir. Den har til opgave at trække sig ud ved byen Bitilitz, men kan i begrænset omfang indsættes i kamp, hvis tiden eller ressourcerne taler for det. De skal være opmærksom på, at store franske styrker er undervejs til området, for at sikre at denne kommandooverdragelse ikke finder sted. En styrke mellem 80.000- 120.000 mand menes at være undervejs til det område, i hvilket de vil mødes med den østrigske general Schwarzenberg. Det menes også, at den franske "kejser" er i anmarch til området.
De vil som øverstkommanderende har rådighed over følgende styrker:
Desuden vil de på et tidspunkt også få overdraget kommandoen over det østrigske "hilfkorps" under general Schwarzenberg. Ankommer ved A14 i træk 3.
Det er Deres opgave at binde de franske styrker, mens det østrigske "hilfkorps" marcherer om bag deres ryg, for at blive bundet sammen med den øvrige russiske styrke. Det gælder om for Dem, at få befæstet skanserne 1 og 2. Skanse 2 skal dog kun befæstet hvis tiden og ressourcerne taler for det. Østrigerne vil ankomme af indfaldsvejen ved Sopolnya, og SKAL marchere over floden Izmiria ved byen Bitilitz. Alt andet vil ikke være tilrådeligt. Franske spejderenheder har allerede haft kontakt med vore styrker vest for Mobal. Dog anses det ikke for sandsynligt, at franske enheder vil angribe os ad denne vej, men blot udgøre en trussel. Derfor er det vigtigt, at den østrigske kommandooverdragelse finder sted mellem Bryansk og Bitilitz. Herefter må de indsættes i kamp, hvor end dette måtte synes åbenlyst.
I og med, at den franske armé endnu ikke er slået, er det vigtigt for os ikke at undervurdere dem. Da dette kunne gå hen og blive en langtrukken kampagne, er det vigtigt ikke at få unødvendige tab. Derfor gælder det om at tilføje fjenden flere tab, end vi selv får.
Desuden skal De være på vagt overfor østrigerne. Der er endnu ikke noget, der 100 % tyder på, at de vil overholde deres aftale. Derfor skal De i første omgang observere deres bevægelser, hvorefter De kan foretage de rette forholdsregler.
Leve Zaren
Alexander
Østrigske ordrer:
Til General Schwarzenberg
Fra Kaiser Francis I.
Det gælder for Dem, min ven, om at tilslutte Dem den russiske armés hovedkvarter. Derfor er det af største betydning, at De tilslutter Dem den russiske general Kutuzov, som højst sandsynlig vil befinde sig i området mellem Bryansk og Bitilitz.
Herefter gælder det for Dem om at bevise den østrigske hær rette intentioner og værd, ved at vende rundt og kæmpe mod den franske hovedarmé, som højst sandsynlig vil været ledet af selve "kejser" Napoleon.
Når kampen er overstået, er det vigtigt at De med hæren marcherer over floden Izmiria ved Bitilitz, for at mødes med den russiske Zar Alexander.
De vil ankomme ved A14 i træk 3, men vær opmærksom på, at De højst sandsynlig vil være under forfølgelse af store franske styrker.
Viel Glück
Webmaster: Thomas Theis Nielsen
