Logo

Science Fiction Regelsæt

[Perioder]
[Regelsæt] [Slag] [Figurer] [Faner]

Der findes en del regelsæt til Science Fiction figurspil og selvom Games Workshop nok er den mest kendte leverandør af disse, findes der mange andre. Herunder er blandt andet WarZone beskrevet - det retter sig mod det lidt mere modne publikum og har utroligt mange muligheder.

  • WarZone

    WarZone

    WarZone er udgivet af Target Games og er lavet som et 25mm skirmish regelsæt. Warzone tager atmosfæremæssigt udgangspunkt i uniformer fra 1ste verdenskrig, blandet med muligheden for at rejse til andre planeter.

    Det er muligt at spille flere end 2 spillere mod hinanden og dette giver nogle lidt andre former for spil end man normalt er vandt til. Tursekvensen foregår således at hver spiller aktiverer en gruppe eller et individ og gør samtlige aktioner færdige for individet eller gruppen. Herefter går turen videre til næste spiller som gør ligeså. Når alle spillere har været alle deres grupper/individer af 1 gang er turen slut og man begynder på næste tur. De aktioner en enkelt figur kan foretage sig i en tur er mangfoldige (lægge sig ned, skyde, sigte, klatre, gå og så videre). Langt de fleste typer af figurer har mulighed for at foretage 3 aktioner i hver tur - enkelte har flere eller færre.

    Det er nemt at udvide regelsættet til egne behov da man kan definere nye aktioner som man lyster - for eksempel kunne man definere det at tage sigte med en erobret artilleripjece kunne tage 2 aktioner eller at dirke en dør kunne tage 3 aktioner.

    Selvom våbenarterne har en smule præg af science fiction har man ikke fornemmelsen af at der findes super våben der kan afgøre slaget for sig selv. Nok kan en snigskytte med tilhørende specialriffel være ubehagelig at stå overfor, men han er ikke umulig at få uskadeliggjort. Det samme gør sig gældende for de mere fantasifulde figurer så som walkers og så videre. Nok er de hård pansret, men er der nok "grunts" der fyrer løs med deres riffler rammer den altså gulvet på et eller andet tidspunkt.

    Til Toppen

    Webmaster: Thomas Theis Nielsen