
Kampen om New Verdun
Endnu en gang dannede Montsec rammen om en træfning mellem IEF og BAF styrker.
Denne gang havde begge sider staffet op og der var nu tre kommandører på hver side. Umpire teamet var igen tilstede fuldtalligt!
Slagets objektiver (der hurtigt blev dømt uegnet til at spille efter en anden gang af selsamme Umpire team som havde opstillet dem) var krigsgasfabrikken og Montsec. Begge parter skulle kontrollere begge objektiver.
- - - oOo - - - - - - oOo - - - - - - oOo - - -
Imperial vandt initiativet og satte den første squad op og parterne skiftedes herefter. Traditionen tro holdt BAF deres faldskærmstropper tilbage.
Imperial vandt igen initiativet og en stor squad trenchers løb hastigt frem fra fabrikken mod skoven, skarpt efterfulgt af en squad regulars - et flot "over the top" angreb der bragte fordums tiders gloværdige angreb frem i tankerne. Bauhaus Militia rykkede frem øst om Montsec og en enkelt faldt for et trencher potshot. I Montsec blev en Militia HMG truffet, men skudet prellede af på ham.
Edward S. Murdoch der havde sneget sig helt frem til Montsec, begyndte nu at trække sig tilbage fra Militia styrkerne der langsomt trængte ind i byen. Hans tilbagetrækning blev standset af en årvågen Militia mand der sårede Murdoc. Militia mandens held vente dog umiddelbart efter da Murdoch resolut vendte sig og fælde manden med et enkelt skud!
Imperial overgav initiativet til Bahaus og deres Hussar Kapitan listede sig frem langs Montsec's hovedgade og kastede en håndgranat efter Murdoch. Granaten var dog ved at slå ham selv ihjel, da den utilsigtet ramte en husmur og fløj tilbage i retning mod ham.
23'ende Militia fortsatte med at snige sig ind i Montsec mens Hussarene løb frem mod skoven øst for Montsec og stillede sig i udkanten af skoven syd for broen. Blod Beret squadden sneg sig igennem skoven nord for broen og fældede Hussar HMG'en mens han var ved at komme i position.
Efter en kort skudveksling mellem Militia HMG teamet og en trencher sniper pakkede HMG teamet sammen og listede ned på sydsiden af bakken. Antallet af fjender der kunne ses fra bakketoppen var ikke tilstrækkelige til at de to specialister følte det besværet værd.
Kampen om skovenene vest for broen var hårde, men Hussarene kunne ikke stoppe Imperials elitestyrker og under deres tilbagetrækning over floden faldt de som fluer for Blod Beret'enes kugler. Sagen blev ikke bedre for Bauhaus da en Blod Beret hero rykkede frem fra skoven nordøst for Montsec og dræbte Blitzer Kaptajnen med et enkelt skud!
I Montsec var kampene ikke mindre blodige. Trencherne vest for krigsgasfabrikken gjorde dybe indhug i 23'ene Militia uden at disse evne at give samme mængde tab tilbage. Alt i mens rykkede Trenchere og Regulars frem mod Montsec gennem skovene.
Vest for Montsec sneg 75'ende Ducal Militia sig igennem skoven uden at blive set at Imperials styrker og syd for Montsec landede Bauhaus's faldskærmsstyrker Blitzerne i god orden.
Med de flygtende Hussarer nedskudt af Blod Beret's og 23'ende milita halveret i Montsec så det skidt ud for Bauhaus. De havde dårligt nok sikret deres tætteste objektiv og alt håb var ude for at indtage krigssgasfabrikken. Deres øverstkommanderende var fældet og ingen af deres angrebsforsøg var forløbet vel.
75'ende Milita havde dog ikke opgivet håbet. De trak frem af vejen ind mod Montsec og begyndte i roligt tempo at fælde Trencherne i skoven nord for Montsec som om de ikke havde bestilt andet. En modig Blod Beret hero i skoven sydøst for krigsgasfabrikken måtte også tage et velplaceret skud fra de stålsatte Militafolk. Selveste Edward S. Murdoch der i lang tid havde udvist stort mod ved at ligge umiddelbart udenfor Montsec blev også fældet af en skarpskytte fra 75'ende Militia.
Opildnet af 75'ende Militia tog resterne af 23'ende Militia sig også sammen og begyndte at tynde ud i de samme Trenchers og den Regular squad der var på vej vest om skoven. En enkelt Blod Beret måtte også lade livet for 23'ende Militia.
Imperials angrebsstyrker var rystede over den pludselige viljestyrke fra fjenden men fortsatte ufortrødent frem. 75'ende Militia der havde haft deres gloværdige time måtte nu lade livet for Imperials kugler, så kun en enkelt mand var tilbage. Imperials faldne Trenchere var blevet hævnet!
Blitzerne begyndte at snige sig frem mod vestsiden af Montsec for at dæmme op for de halverede, men stadig kampdygtige Blod Berets. Snart faldt en Blod Beret for deres kugler. Tusmørkets sidste offer var faldet og styrkerne konsoliderede deres positioner for at tage kampene op næste dag.
- - - oOo - - - - - - oOo - - - - - - oOo - - -
Et spændende slag, med stort initiativ fra Imperials side, startende med det første bølgeangreb direkte mod Montsec. På intet tidspunkt
lod de Bauhaus tage fat på et konkret angreb - Bauhaus nåede aldrig længere end til et desparat forsøg på at holde Montsec.
At 75'ende Militia endelig bliver bragt i stilling og at 23'ende tager sig sammen, giver et øjebliks tvivl om situtationen mon kunne vendes, men den
mulighed forsvinder med 75'ende Militias udradering.
Selvom Imperial mistede 90% af både Trencher og Regular squaden nord for Montsec falder sejrens krone til dem. Bauhaus's chancer
for at kunne holde Montsec med de tilbageværende styrker synes uendeligt små set i lyset af blandt andet den friske Trencher squad på broen.
Endnu en gang kan Umpire teamet takke for god ro og orden og et overordentligt spændende spil!! Forhåbentlig kan vi snart spille de videre scenarier omkring New Verdun.
Claus Paludan
- - - oOo - - - - - - oOo - - - - - - oOo - - -
Webmaster: Thomas Theis Nielsen