Felttoget mod Sovjetunionen
Operation Barbarossa

Søndag den 22. juni 1941 klokken 03.15 begynder angrebet på Sovjetunionen som planlagt, uden nogen forudgående krigserklæring. Overraskelsesmomentet og det totale luftherredømme bevirker, at de tyske panserstyrker kan støde 60 kilometer frem. Kun stedvis møder de forbitret modstand, mens de sovjetiske styrker på andre frontafsnit trækker sig tilbage i panik.

Efter at de tyske panserstyrker knap nok har mødt nogen modstand udvikler der sig tirsdag den 24. juni et fem dage langt panserslag ved Lutsk/Dubno, med deltagelse af i alt ca. 4.000 kampvogne. Over for III og XXXXVIII tyske panserkorps står flere sovjetiske troppeenheder, der tilføjer tyskerne betydelige tab. Men i det lange løb kan dette ikke standse tyskernes fremrykning mod Sjitomir. Vest for L'viv bliver 3 sovjetiske større troppeenheder, 6. armé, 26. armé og 12. armé, truet af opringning.

De første kedelslag

Onsdag den 9. juli 1941 afsluttes på Østfronten de to slag ved Bialystok og Minsk. Størstedelen af den sovjetiske "Vestfront" er blevet omringet og slået af 3. tyske pansergruppe. 3. og 10. sovjetiske armé bliver ligeledes fuldstændig revet op, mens det lykkes omkring 1/3 del af 13. armé at undgå udslettelse.

I alt falder 323.898 sovjetiske soldater i tysk krigsfangenskab, men dertil kommer antallet af sårede og faldne, som er svært at opgøre nøjere. Den røde Hærs tab af materiel efter dette store kedelslag under østfelttoget udgør 1.809 pjecer og 3.332 kampvogne.

Samme dag erobrer tyskerne Berditjev, og deres panserkiler, der støder frem mod Kiev, udgør nu en alvorlig trussel for venstre flanke af den sovjetiske "Sydvestfront". 1. tyske pansergruppes fremstød bliver først bragt til standsning, efter at Den røde Hær har indsat flere motoriserede korps i et modangreb.

Det lykkes 6., 26., og 12. sovjetiske armé at foretage et rimelig velorganiseret tilbagetog til linien Berditjev-Khmelnitskij. Forsvaret af Ukraines hovedstad Kiev overtages af 37. armé.

Efter afslutningen af kampene i det tidligere Østpolen er de sovjetiske tropper stationeret langs grænsen blevet trængt 350-600 kilometer tilbage.

Tyskernes forbløffende hurtige fremrykning i Estland, Letland, Litauen, Hviderusland og en del af Ukraine og Bessarabien skyldes først og fremmest panserstyrkerne. Men kun ved Minsk og Bialystok er det lykkedes tyskerne at omringe større sovjetiske styrker. På dette tidspunkt udtaler den tyske hærstabschef, generaloberst Halder, som sin opfattelse, at felttoget mod Sovjetunionen praktisk taget er afgjort.

Torsdag den 10. juli 1941 går de tyske panserstyrker i gang med at omringe og nedkæmpe hovedparten af den sovjetiske "Vestfront". Det lykkes 2. pansergruppe, der krydser Dnjepr nord og syd for Mogilev, at omringe en del af 13. sovjetiske armé, hvorefter den svinger mod nord efter at være nået frem til floden Sosj.

I mellemtiden rykker 3. pansergruppe sammen med XXXIX panserkorps fra Vitebsk mod Jelnja, hvorved den kommer til at udgøre en trussel mod 20. og 16. sovjetiske armé. 22. sovjetiske armé, der er indsat på yderste højre fløj af "Vestfronten", bliver nu presset fra to sider. Fra syd bliver den truet af 3. pansergruppe og 9. armé og fra vest af 16. armé. For at undgå udslettelse må 22. sovjetiske armé derfor trække sig tilbage til Velikije Luki.

Selv om det sovjetiske luftvåben har lidt store tab allerede i krigens første dage på grund af Luftwaffes overlegenhed i luften, yder den fortsat flystøtte til de sovjetiske hærenheder.

Fredag den 11. juli 1941 overvinder 2. tyske pansergruppe den hårdnakkede modstand fra 19. sovjetiske armé og krydser Dnjerpr ved Mogilev.

Den 13. juli lykkes det en sovjetisk kavaleriafdeling fra 21. armé at forcere Dnjerpr og iværksætte et modangreb i retning af Bobruisk, der tvinger de tyske tropper til at rømme byerne Sjlobin og Rogatjev.

Raketkasteren M-8 "Katusja" indsættes første gang af Den røde Hær tirsdag den 15. juli i området ved Smolensk-Orsja mod 12. tyske panserdivision. Dette frygtede nye våben, af tyskerne senere kaldet "Stalinorgel", har hidtil været en strengt bevogtet hemmelighed.

Det bliver betjent af elitesoldater fra NKVD, det vil sige specialtropper fra den berygtede statssikkerhedstjeneste. Soldaterne må forinden aflægge ed på, at de under ingen omstændigheder vil lade det nye våben falde i fjendens hænder, men ødelægge det, hvis tyskerne truer med at erobre et eksemplar, og i givet fald begå selvmord for ikke at falde i krigsfangenskab.

Selv stabsofficerer får ikke adgang til våbentypen. Kun den pågældende arméchef og medlemmer af krigsrådet får lov til at betræde de stillingsanlæg, hvor det nye våben er anbragt. De overdrevne forsigtighedforanstaltninger begrænser i begyndelsen en fornuftig anvendelse af stalinorglerne.

Kendetegnede for dette flerløbede våben er dets enorme virkning mod flademål, hvorfor det fortrinsvis anvendes som et led i artilleriforberedelsen inden an angrebsoperation.

Tirsdag den 5. august 1941 er kedelslaget ved Smolensk afgjort. Armégruppe Centrum har slået 16. sovjetiske armé, dele af 19. armé og 20. armé, foruden XXIII mekaniserede korps. 310.000 mand bliver taget til fange af tyskerne, som yderligere erobrer 3.120 kanoner og 3.205 kampvogne.

Onsdag den 6. august lykkes det enkelte sovjetiske enheder, som befinder sig i kedlen ved Smolensk, at gennembryde den tyske omfatning. Det er nu tydeligt, at den tyske fremryknings tempo for første gang siden de indledende kampe er taget af. For øjeblikket r armégruppe Centrum således ude af stand til at gennemføre større angrebsoperationer med udsigt til et godt resultat. Et afgørende heldigt udfald i flettoget lader derfor stadig vente på sig.

Webmaster: Thomas Theis Nielsen