Felttoget i vest 1940

Da Hitler den 9. maj 1940 fastsætter datoen for invasionen af Frankrig, er han i gang med et af de største satsninger, man til dato havde set.

I nord af frontafsnittet står armégruppe B under ledelse af generaloberst von Bock. Til den hører 18. armé, der består af 9 infanteridivisioner, 1 panserdivision og en kavaleridivision, og 6. armé, der består af 17 infanteridivisioner og 2 panserdivisioner.

Disse styrker skal bryde gennem de hollandske og belgiske forsvarslinier og besætte Holland og Belgien for at binde de allierede styrker i nord og begrænse deres handlefrihed, da man anser det for sandsynligt, at de vil prøve at undsætte belgierne.

Armégruppe A har det midterste afsnit, men det vigtigste opgave af alle. De skal med 4 armé bryde gennem de belgiske forsvarslinier, og avancere mod Liège og frem mod området ved Dinant.

4. armé består af 11 infanteridivisioner og 2 panserdivisioner. Samtidig skal XV panserkorps med 5. og 7. panserdivision sætte over Meuse.

12. Armé skal støde frem mod Meuse. Til denne opgave råder man over 10 infanteridivisioner, støttet af pansergruppe Kleist med 5 panserdivisioner og 3 motoriserede divisioner. 16. Armé, der ligeledes hører til Armégruppe A, skal med sine 13 infanteridivisioner beskytte armégruppens operationer i syd langs med Vestvolden fra Luxembourgs sydgrænse til Schweiz.

Samtidig går armégruppe C i venteposition over for Maginotelinien. Den råder kun over infanteridivisioner, har altså ingen pansrede enheder og skal i første omgang binde så mange fjendtlige styrker som muligt. Armégruppe C består af 1. armé og 7. armé. Luftflåde 2 indsættes som støtte for armégruppe B, mens luftflåde 3 skal støtte armégruppe A.

De tyske enheder, der bliver indsat i "Fall Gelb" (overfaldet i vest) de 10. maj 1940, udgør i alt 118 infanteri- og 10 panserdivisioner, 1 kavaleridivision, 4 motoriserede infanteri. Og 2 motoriserede SS-divisioner med 2.574 kampvogne, af typerne Pz I, Pz II, Pz III og Pz IV. Dertil kommer en faldskærmsdivision og de 3.834 fly fra de to luftflåder.

De allierede råder over 119-, 11 panser og 7 motoriserede infanteridivisioner med i alt 3.373 kampvogne. Dertil kommer 1.303 franske, 160 belgiske og hollandske samt 1.150 britiske fly, af hvilke cirka halvdelen er stationeret i Frankrig.

"At dø for Frankrigs ære"
Som det er de fleste Anden Verdenskrigskendere bekendt blev felttoget i vest endnu en manifestation af den tyske "Blitzkrig" doktrin. På godt 6 uger lykkedes det den tyske værnemagt at erobre 4 lande, Belgien, Holland, Luxembourg og Frankrig. Havde det ikke været for den mirakuløse evakuering ved Dunkerque den 4. juni 1940, ville Englands position havde været alt andet end håbløs. Det følgende eksempel stammer fra den sidste fase af felttoget i vest:

Onsdag den 19. juni 1940 klokken 03.00 når fortroppen fra 1. tyske kavaleridivision frem til omegnen af Saumur efter at have gennemført en cirka 200 kilometer lang ilmarch. Den skal sætte over Loirefloden så hurtigt som muligt, men forsøget på at erobre broen sydvest for Boureuil ved et overraskelsesangreb slå fejl. Broen bliver sprængt i luften, inden den tyske opklaringspatrulje er nået over på den anden bred.

Broerne i Saumurs centrum er ligeledes sprængt. I to dage kæmper franskmændene på Loires venstre bred til helt på den anden side af Tours hårdnakket med de tyske kavalerister.

Kadetterne på den berømte kavaleriskole i Saumur, som blev grundlagt i 1768 forsøger at redde "Frankrigs ære". 2.200 unge officersaspiranter under anførsel af oberst Michon forsvarer en 25 kilometer lang frontlinie fra Monsoreau til Gennes. De støttes af 3 nordafrikanske bataljoner, resterne af 3. panserdivision og kadetter fra skolerne i Saint-Maixent, Ponners og Fontainebleau.

De unge kadetter fra Saumur, der slet ikke er kampvante, er inddelt i 28 brigader på 25-30 mand, og hver brigade er under kommando af en instruktionsofficer.

En personvogn med hvidt flag dukker pludselig frem af mørket på den ødelagte Napoleonsbro. På bagsædet sidder der en tysk og en fransk officer, der som parlamentærer har til opgave at opfordre byen til at overgive sig.

Kadetterne har åbenbart ikke fattet, hvad der foregår, eller også har de overset det hvide flag, for da de nu for første gang i deres liv oplever at se et mål forude, åbner de ild mod vognen. En sanitetsgruppe konstaterer hurtigt, at de begge er døde. Derefter begynder en voldsom tysk artilleriild, og dens virkning forstærkes af Stuka'ernes bomber.

Også andre steder end i Saumur tager kampene ved Loire til i voldsomhed, for eksempel ved de broer i Gennes som forsvares af brigaden "Desplat" og en deling tiraillører (skytter). Da den anden bro, sydbroen, ved middagstid også bliver sprængt, er brigaden "Desplat" isoleret. Den har ikke længere nogen mulighed for at trække sig tilbage. De unge franskmænd fortrækker at dø frem for at opgive kampen.

I to dage kæmper kadetter og tiraillører med fortvivlelsens mod for at holde tyskerne væk fra Loires bredder. Først i nærkamp mand mod mand bliver de til sidst nedkæmpet.

46 dage efter Vestfelttogets begyndelse tier våbnene i Frankrig tirsdag den 25. juni 1940 klokken 01.35. Cirka 1.9 millioner franske soldater har måttet gå i krigsfangenskab. Antallet af døde i Vestfelttoget udgør 121.000 franskmænd, 27.074 tyskere, 7.000 belgiere, 3.500 englændere og 3.000 hollændere, og hertil kommer cirka 200.000 franske og 111.034 tyske sårede. Desuden er 18.384 tyske soldater meldt savnet. Værnemagtens over kommando offentliggør tirsdag den 2. juli 1940 det afsluttende kommuniké om Frankrigsfelttoget, og det slutter med ordene: "Efter de mægtigste sejr i tysk historie over den af Det stortyske Riges modstandere, som anses for at være verdens stærkeste landmagt, og som har kæmpet både dygtigt og tappert, er der ikke mere nogen allierede. Der er kun en fjende: England!"

Webmaster: Thomas Theis Nielsen