Felttoget i Afrika
Forsommeren 1941

Da Hitler i efteråret 1940 havde erkendt, at han ikke kunne slå England på egen jord, måtte han flytte krigshandlingerne andetsteds hen. En passende lejlighed var ved at byde sig i Afrika. Italien havde længe kæmpet en bitter kamp mod de engelske tropper stationeret i Libyen og Egypten. Kampene var gået italienerne imod længe, hvilket fik Hitler til at oprette DAK (Deutsches Afrika Korps) i starten af februar 1941. Disse tropper skulle i starten understøtte italienernes kamp i Afrika. Som chef for korpset udnævnte Hitler en af sine mest trofaste panserkommandører, som i sommeren 1940 havde trævlet store dele af Frankrig op: Erwin Rommel.

Rommel spilder ingen tid efter hans ankomst til Afrika. Hurtigt begynder han at føle sig frem til, hvor de engelske linier er, og hvor god en modstander, han står overfor.

Onsdag den 19. marts 1941 har generalløjtnant Rommel af hærens overkommando (OKH) for sidste gang modtaget strenge direktiver om ikke at påbegynde nogen angrebsoperationer i Nordafrika før i slutningen af maj - hvor 15. tyske panserdivision antages at være kampklar - men udelukkende støtte de undvigende italienske enheder. OKH har heller ikke planer om andet end at lade DAK foretage begrænsede operationer i området ved Agedabia, når man er nået frem til slutningen af maj måned.

Det viser sig under et af Rommels rekognosceringsfremstød mandag den 24. marts 1941, at der er opstået et hul i de britiske forsvarslinier efter overførelsen af troppe til Grækenland.

Søndag den 30. marts foretager DAK yderligere et opklaringsfremstød, denne gang mod Agedabia. Fremstødet udvikler sig overraskende til en tysk-italiensk modoffensiv, kampvogne og lastbiler bliver erobret og i løbet af 24 timer bliver general Wawells (den britiske øverstkommanderende) tropper løbet over ende. Derefter deler Rommel sine tropper op i 3 kampgrupper, der sætter efter fjenden mod syd og langs kystvejen.

Mandag den 31. marts når de første dele af 15. tyske panserdivision frem til Tripolis havn; Rommel afventer imidlertid ikke divisionens ankomst, men fortsætter fremrykningen med 5. panserregiment mod Mersa Brega, indfaldsporten til Cyrenaika.

I det sydøstlige Libyen besætter tropper fra De frie Franske under oberst Leclerc den 1. april 1941 den strategiske vigtige oase Kuffra. Herunder får de støtte fra den britiske Long Range Desert Group (LRDG).

Den 2. april rykker det tyske Afrika-korps frem mod Benghazi, men dets forsyninger af tropper og udrustning bliver alvorlige generet af angreb fra den britiske flåde. Den 4. april 1941 erobrer tyske og italienske pansertropper Benghazi efter et hurtigt fremstød. De totalt overraskede englændere har to dage tidligere måttet rømme Agedabia og bliver grebet af panik. 2. britiske panserdivision er kørt fast ved Msus uden drivmidler, fordi garnisonen dér allerede har sprængt alle brændstofdepoter i luften af frygt for et tysk panserangreb.

Den 5. april falder de to britiske generaler Neame og O'Connor i tysk krigsfangenskab ved Tmimi.

Angreb på Tobruk slår fejl

Mandag den 7. april bliver Al Mekili omringet af enheder af DAK. Garnisonen, som er blevet forstærket med en motoriserede indisk brigade fra Tobruk, afslår opfordringen til at kapitulere og forsøger i stedet at bryde ud. Udbruddet mislykkes imidlertid fuldstændigt. General Gambier-Parry og brigadegeneral Vaugham må gå i fangenskab sammen med 2.000 mand.

Desuden erobres Derna og Tmimi. Englændernes righoldige supplerings- og forsyningsdepoter falder uskadte i tyskernes hænder, og gør det muligt for Rommel at fortsætte fremrykningen mod Egypten. DAK's kampvogne når den 10. april frem til Tobruk, som er et vigtigt udgangspunkt for et angreb på Egypten. Af de britiske tropper i stilling omkring byen lykkes det den australske division at undslippe ad kystvejen, men den 2. britiske panserdivision og den indiske brigade bliver revet op og resterne af den bliver taget til fange. General Wavell beordrer dele af 7. panserdivision trukket ind i byen sammen med den australske division, og andre mindre lokalenheder.

Fredag den 11. april mislykkes Rommels første angreb på Tobruk. Generalen beordrer derefter to hurtige kampgrupper til at rykke mod Bardia, som bliver erobret. Lørdag den 12. april trænger tyske tropper ind i Fort Capuzzo og Sollum, mens fortropper besætter det vigtige Halfaye-pas og gør holdt foran de britiske forsvarslinier i højdedragene. Det andet, tredje og fjerde forsøg på at indtage Tobruk slår også fejl for Rommel, hvilket resulterer i at Rommel den 4. maj opgiver at indtage Tobruk.

Natten mellem den 19. og 20. april foretager 750 soldater fra 7. britiske Commando et amfibietogt ved Bardia for at skære DAK's forsyningslinier over. Uden at være observeret lykkes det moderskibet "Glengyle", under ildstøtte fra krydseren "Coventry" og 3 destroyere, at udsætte stormbådene. Men de sværtbevæbnede kommandosoldater belæsset med store mængder sprængstof møder ikke en eneste tysk soldat og finder ikke andre depoter end et ubevogtet lager af gamle bildæk som mål for deres anstrengelser. Uden resultat må de tidligt den næste morgen tiltræde tilbagetoget. Herunder går en del af soldaterne fejl af samlingspunktet. Hjælpeløse strejfer de om i ørkenen, indtil de i løbet af dagen bliver samlet op af tyskerne.

Torsdag den 15. maj forsøger general Wavells styrker at gennembryde de tyske linier ved Sollum. Støttet af lette søstridskræfter fra Alexandria-eskadren trænger en britisk kolonne frem over kystsletten. 7. britiske panserdivision sættes ind som en central stødkile mod Fort Capuzzo, og på venstre fløj skal en tredje kampgruppe i en stor omgående bevægelse lukke omfatningen af de tyske og italienske styrker. Det lykkedes ganske vist 22. britiske garderbrigade at indtage Sollum og Fort Capuzzo og en tid holde stand, men efter et modangreb foretaget af Kampgruppe Herff kastes de tilbage igen.

Under kampene ved Fort Capuzzo bliver et stort antal af de fabriksnye britiske kampvogne på kort afstand ødelagt af tyskernes frygtede 88 mm luftværns- og panserværnskanon, hvis indsats i nogle britiske krigserklæringer endog betegnes som "unfair". I dette store panserslag ved Sollum, der skal sprænge ringen om Tobruk, mister englænderne 270 kampvogne.

Lørdag den 5. juli bliver general Wavell afløst som øverstbefalende for de britiske styrker i Mellemøsten af general Claude Auchinleck, der samtidig får kommandoen over alle Commonwealth-styrker på den nordafrikanske krigsskueplads.

Den britiske offensiv ved Sollum, som blev indledt med en række panserslag, bliver mandag den 21. juni 1941 standset af det tyske Afrika-korps. Kamphandlingerne ebber derpå ud.

Den 25. juli formeres Panzergruppe Afrika, bestående af det tyske Afrika-korps og et antal italienske divisioner, under kommando af general Erwin Rommel.

Webmaster: Thomas Theis Nielsen