Invasionen af Italien
Efteråret 1943

Landgangen på Sicilien

I de tidlige morgentimer den 10. juni 1943 går allierede styrker under general Eisenhower i land på Siciliens sydøstkyst. Landstyrkerne er under kommando af general Alexander og består af 8. britiske armé under general Montgomery, og 7. amerikanske armé under generalløjtnant Patton. Den forudgående flådeoperation, hvori indgår 280 krigsskibe, 320 transportfartøjer og 2.125 landgangsfartøjer, ledes af den britiske admiral Cunningham.

RAF under luftmarskal Tedder og det amerikanske flyvevåben under generalløjtnant Spaatz indsætter 3.680 bombe- og jagerfly samt 400 transportmaskiner og 170 transportsvævefly.

Efter at 5 britiske divisioner af 8. britiske armé er blevet udskibet mellem Siracusa og Cap Passero, og 3 amerikanske infanteridivisioner og en panserdivision af 7. US panserarmé mellem Gela og Licata, følger den første allierede luftlandeoperation under deltagelse af 400 C-47 "Dakota" transportfly og 170 svævefly. Den er på nippet til at mislykkes, fordi 97 svævefly bliver løsgjort alt for tidligt og styrker i havet, mens yderligere 24 bliver meldt savnet. Den stærke luftværnsild får faldskærmsjægerne til at springe ud fra "Dakota"- transportflyene, endnu inden de er nået frem til målet, så de lander spredt ud over en 100 km. lang strækning.

Til forsvaret af dette område er indsat 6. italienske armé med 4 infanteridivisioner og 5 kystforsvarsdivisioner samt faldskærmpanserdivisionen "Hermann Göring" og 15. panserinfanteridivision.

De italienske kystforsvarsdivisioner yder kun ringe modstand, så det lykkedes en britisk fladskærmsjægerenhed på 73 mand at slå sig igennem til Ponte Grande og fjerne sprængladningerne ved denne vigtige bro, som åbner vejen til Siracusa. Trods voldsom artilleribeskydning lykkes det de britiske fladskærmsjægere at holde broen de meste af dagen.

Mandag den 12. juli 1943 ruller 8. britiske armé frem langs Siciliens østkyst og besætter Siracusa. Men derefter bliver de mødt med hårdnakket modstand af de tyske styrker, der skal sikre evakueringen af kamptropperne til fastlandet over Messina-strædet.

På et møde i Feltre ved Verona den 18. juli enes Hitler og Mussolini om at rømme Sicilien. De erkender, at det er umuligt at forsvare hele Italien og vil begrænse sig til et forsvar af Po-sletten og Norditaliens industriområde. Men der skal overalt yder henholdende modstand for at sinke den allierede fremrykning, især langs den såkaldte "Gustav-linie", indtil stillingerne langs "Goter-linien" fra Pisa til Rimini er blevet udbygget.

Den 22. juli 1943 lykkes det 7. amerikanske armé at erobre Palermo, Siciliens hovedstad.

Operation "Eiche"

I de tidlige eftermiddagstimer den 9. september 1943 afsejler admiral Bergamini med slagskibene "Roma", "Italia" og "Vittorio Veneto" samt 3 krydsere og 8 destroyere fra bugten ved La Spezia, netop som tyske tropper trænger frem til den italienske flådebase. Senere slutter 3 krydsere og 2 destroyere fra Genua sig til den italienske flådeeskadre. Officielt forlyder det, at denne eskadre skal angribe den allierede invasionsflåde ud for Salerno, men i virkeligheden agter den at søge til Malta for at søge beskyttelse hos englænderne.

III. afdeling fra 100. tyske bomberregiment, som er stationeret i Instres ved Marseilles, får ordre til at imødegå den italienske flådeeskadre. 12 bombefly af typen Do 217 K-2 starter klokken 14.00 hver især bevæbnet med en glidebombe af typen Fritz X 1400 (FX 1400), som her bliver operativ for første gang. Dette nye våben er en ganske normal bombe med en vægt på 1.400 kg, som ikke er forsynet med nogen drivanordning, men hvis bane kan korrigeres ved hjælp af ultrakortbølgestyring.

Admiral Bergamini antager først de tyske bombemaskiner for allierede fly, der er udsendt som luftsikring. Men da de første bomber begynder at falde, indser han sin fejltagelse og indleder en række desperate undvigemanøvrer. Slagskibet "Roma" bliver dog ramt af en glidebombe, der går gennem dækket og eksploderer i skibets indre. Fem minutter efter bliver skibets fordæk ramt af endnu en glidebombe , som udløser en eksplosion i ammunitionsdepotet, hvorved "Roma" bliver revet midt over. Slagskibet synker, og admiral Bergamini omkommer sammen med besætningen på 1.254 mand. Søsterskibet "Italia" bliver ligeledes ramt af bomber og slår læk, men når alligevel frem til Malta for egen kraft.

Fredag den 10. september rykker den tyske øverstbefalende Syd, generalfeltmarskal Kesselring, ind i Rom med sine tropper. Den 12. september 1943 gennemfører Luftwaffe en af sine dristigste og mest spektakulære aktioner, operation "Eiche". 9 lastsvævefly af typen DFS 230 lander præcis klokken 14.00 på en højslette i Gran Sasso-massivet i Abruzzerne. Svæveflyene medfører 1. kompagni af faldskærmsjægeruddannelsesbataljonen og SD-specialkommandoet "Friedenthal" under Sturmbannführer Otto Skorzeny. De besætter overrumplende bjerghotellet Campo Imperatore, og befrier Mussolini, som har været interneret og holdt fanget siden sin arrestation i juli. Efter en vovet start flyver major Gerlach derpå Mussolini og Skorzeny til Rom i en Fieseler Storch. Via Wien bliver Mussolini derefter bragt til Hitlers hovedkvarter i Østprøjsen.

Tyske modangreb

26. tyske panserdivision, faldskærmspanserdivision "Herman Göring" og 15. panserinfanteridivision iværksætter den 13. september 1943 et angreb på de amerikanske tropper i brohovedet ved Salerno. Angrebet på VI amerikanske korps er så voldsom og giver amerikanerne så store tab, at de må trække sig tilbage til stranden, og generalløjtnant Clark gør sig klar til at lade sig indskibe igen sammen med sin stab. Men admiral Cunningham træffer en dristig beslutning, der med ét redder amerikanerne ud af kniben. Slagskibene "Warspite" og "Valiant" får nemlig ordre til at sejle ind under kysten og beskyde de tyske styrker med deres svære 38 cm kanoner.

Men torsdag den 16. september 1943 kan III afdeling fra 100. tyske bomberregiment notere sig for en stor sejr ved Salerno. Slagskibet "Warspite" bliver ramt af to FX-1400 glidebomber, og der opstår alvorlige skader i fjerde kedelrum og på skroget. Det lykkes med stort besvær fra to slæbebåde at bugsere "Warspite" til Malta. Skaderne er imidlertid så store, at slagskibet bliver sat ud af spillet i et helt år.

Fredag den 17. september mødes enheder fra 1. britiske luftlandedivision med de forreste pansrede enheder fra 8. britiske armé, der er stødt frem fra Calabrien, og med 5. amerikanske armé, der den 9. september er gået i land ved Salerno. Presset af 8. britiske armé, der rykker frem langs kysten af Det tyrrhenske Hav, tvinges de tyske tropper dagen efter til at falde tilbage mod nordvest. Samme dag lykkes det briterne at tage Foggia. Dermed råder RAF og US Air Force nu over 13 flyvepladser i dette område, hvorfra de angriber de rumænske oliefelter, og mål i Ungarn, Østrig og Sydtyskland.

10. tyske armé må fredag 1. oktober 1943 opgive Napoli. Men tempoet i de allieredes fremrykning bliver dog langsommere for hver dag. Ud mod Adriaterhavet, hvor bjergene når helt ned til kysten og floderne udmunder direkte i havet, udnytter tyskerne behændigt terrænet til deres forsvarsstillinger.

Mandag den 11. oktober 1943 indleder 5. amerikanske armé under generalløjtnant Clark deres offensiv nord for Volturno. Efter en amfibieoperation udført af kommandostyrker falder Termoli ved Adriaterhavskysten i hænderne på 8. britiske armé, som derefter fortsætter operationerne på Appenninerhalvøen.

I løbet af de næstfølgende to dage lykkes det enheder af 5. amerikanske at etablere et brohoved på Volturnos nordbred ved flodens udmunding. I mellemtiden har generalfeltmarskal Kesselring beordret de tyske tropper til at rømme Capua og trække tilbage til "Gustav-linien", hvor han vil bringe de allieredes fremrykning mod nord i retning af Rom til standsning. Efter flere forgæves forsøg lykkes det 8. britiske armé at etablere adskillige brohoveder ved Sangro og indtage Ortone. Dermed er der nu ved Matese-bjergmassivet skabt en direkte forbindelse mellem 8. britiske og 5. amerikanske armé. Bagoglio-regeringen, som nu befinder sig i det britiske besatte Brindisi i Syditalien, erklærer Tyskland krig onsdag den 13. oktober.

Webmaster: Thomas Theis Nielsen