Operation Merkur
Angrebet på Kreta

I midten af maj 1941 befinder de britisk-græske tropper på Kreta sig højeste alarmberedskab. Det drejer sig om 42.500 mand, hvoraf mere end 10.200 er græske soldater.

Tirsdag den 20. maj 1941 kl. 07.15 indleder tyskerne operation "Merkur" med en storstilet landsætning fra luften af faldskærmsjægere og bjergjægere. De tyske styrker er opdelt i 3 grupper: gruppe West, som indsættes mod flyvepladsen Malemes; gruppe Mitte, som skal lande ved Knaniá og Soudhas-bugten; og endelig gruppe Ost, som skal indsættes ved Heraklion.

Generaloberst Löhr, chef for luftflåde 4, har kommandoen over den samlede tyske styrke. Under sig har han VIII flyverkorps, der skal yde flyverstøtte, XI flyverkorps, der udgør den egentlige luftbårne styrke med 7. faldskærmsdivision og den forstærkede 5. bjergdivision.

Dele af 6. bjergdivision bliver holdt i beredskab som reserve. De tyske styrker skal overføres til Kreta af ti transportgrupper under kommando af generalmajor Konrad. De ti luftlandeafdelinger består af i alt 493 transportfly af typen Ju 52 og 100 svæveplaner. Luftwaffes bomberstyrke udgøres af 430 bombefly og 180 jagere.

Krigsmarinen deltager i operation "Merkur" med to dampskibsflotiller og to motorbådsflotiller under kommando af "Chef Sydøst", admiral Schuster. Den italienske marine påtager sig eskorteopgaven med to destroyere og 12 torpedobåde under kommando af kommandør Peccori-Giraldi foruden flere ubåde, hurtigbåde og minestrygere.

Den første angrebsbølge går næsten planmæssigt, kun syv af de knap 500 transportfly går tabt. Men allerede under nedkastningen bliver faldskærmsjægere mødt af en uventet kraftig spærreild. Nogle kompagnier bliver spredt og lider så store tab, at de så godt som sættes ud af spillet. Besættelsen af den meget vigtige høj 107 ved flyvepladsen Malemes, som hårdnakket forsvares af de newzealandske styrker, må opgives.

På samme måde går det de tropper, som lander med svæveplaner i det klipperige terræn. De må øjeblikkelig efter landing koncentrere sig om at forsvare sig og bliver ikke i stand til at sikre landingsplads for de efterfølgende styrker. Da transportmaskinerne i første bølge når tilbage til deres baser på det græske fastland med nogen forsinkelse og hovedsagelig må tanke op fra benzintønder, forsinkes afsendelsen af anden angrebsbølge af faldskærmsjægere, der fastsat til klokken 13.00. I mellemtiden har britiske sabotageagenter kappet telefonforbindelsen mellem XI flyverkorps og transportafdelingerne, således at hverken nedkastningstidspunktet for faldskærmsjægerne eller starten for de bombemaskiner og jagere, der skal støtte under nedkastningen, bliver udskudt.

Derfor får bombemaskinerne planmæssige angreb mod Rethimnon og Heraklion kl. 15.15 ingen virkning, for først samtidig med bombeangrebene går næste bølge af landsætningen i luften med stor forsinkelse.

Chefen for XI flyverkorps, general Student, der har kommandostation i Athen, ved så godt som intet om begivenhederne på Kreta, for han har ingen radioforbindelse med gruppe West (Malemes) eller gruppe Mitte (Khania og Soudhas), fordi de eneste 80- og 200 wattsendere til disposition for de to grupper går tabt, da svæveplanet hvori de transporteres, knuses ved landingen ved Tavronitis.

General Student aner intet om, at angrebet på flyvepladsen Malemes er slået fejl, at chefen for 7. faldskærmsdivision, generalløjtnant Süssmann, overhovedet ikke er nået frem til Kreta, da hans svæveplan er styrtet ned på øen Ægina, eller at mange af de landede enheder er blevet stærkt decimeret. I Athen ved man heller intet om, at lederen af gruppe West, generalmajor Meindl, er blevet hårdt såret eller noget om den voldsomme beskydning, de førerløse enheder udsættes for.

Anderledes går det ikke fladskærmsjægerne i anden bølge. Også på dem venter en modstander parat til at sætte sig til modværge. Ved Rethimnon og Heraklion bliver de tyske faldskærmsjægere udsat for store tab, da englænderne angriber med kampvogne og automatiske våben, endnu inden tyskerne kan nå at gøre sig fri af deres faldskærme. Resultatet bliver, at angrebet på begge flyvepladser slår fejl. Først han under aften får man i Athen besked om den fejlslagne operation på Kreta.

Årsagen til at angrebet mislykkedes, hvad der kom ganske uventet for den tyske overkommando, skyldes bl.a. at englænderne har aflyttet den tyske radiotrafik og har derved allerede uger forinden fået kendskab til alle detaljer i operation "Merkur". Omvendt havde tyskerne så godt som intet kendskab til antallet af kampdygtige engelske tropper på Kreta. Al radiotrafik mellem Luftwaffes overkommando og de stabe, der i Grækenland arbejdede med planlægning og forberedelse til operationen blev aflyttet, således at de allierede er i stand til at påbegynde nødvendige forberedelser til forsvaret i god tid.

Da general Student omsider er blevet orienteret om situationen på Kreta, beslutter han natten mellem 20. og 21. maj 1941 at koncentrere indsatsen fra alle disponible styrker ved Malemes, øens vigtigste flyveplads.

Hårde kampe om Kreta

Om aftenen den 20. maj 1041 må Luftwaffe afbryde sine forsyningstransporter til Irak, for under angrebet på Kreta er over 150 transportfly af typen Ju 52 gået tabt i løbet af ganske kort tid og alle disponible fly i Sydøsteuropa må rekvireres til transport af forsyninger til kæmpende tyske faldskærmsjægere.

Onsdag den 21. maj 1941 springer den 52-årige oberst i faldskærmsjægerne, Ramcke, ud ved Malemes for at overtage kommandoen over gruppe West efter den sårede generalmajor Meindl. Med de overlevende fra stormregimentet (faldskærms- og svæveplanstropper) går han til angreb på flyverpladsen, der bliver indtaget kl. 17.00. Kort efter lander de første tyske transportfly. Samme dag ankommer ligeledes de første kompagnier fra 100. bjergjægerregiment til Kreta, selvom admiral Cunningham har ladet en britisk flådeafdeling sikre øens vestkyst og beordrer syv krydsere og 11 destroyere til at afskære konvojen af tyske transportskibe, der medfører bjergjægerne og tunge våben.

Natten mellem 21. og 22. maj afsejler den første motorbådsflotille mod Kreta fra Piræus medførende 2.300 bjergjægere. Undervejs angribes den af britiske krydsere og fire destroyere fra Force D og kun beslutsom indgriben fra den italienske torpedobåd "Lupo" forhindrer, at hele konvojen bliver udslettet. Ti både bliver sænket og 297 tyske soldater omkommer. Den anden tyske motorbådsflotille, som medfører ca. 4.000 bjergjægere, angribes af de fire krydsere og tre destroyere fra Force C; men bombemaskiner fra VIII tyske flyverkorps når frem tidsnok til at gennemføre et bombeangreb mod de britiske skibe som svar på angrebet.

Den britiske generalstab giver om aftenen den 23. maj generalløjtnant Freyberg ordre til at rømme øen. Ekspeditionskorpsets 17.000 store styrke skal evakueres. Kampen om Kreta har kostet den britiske Middelhavsflåde mærkbart; 3 krydsere og 6 destroyere er sænket, og 16 større og mindre skibe er alvorligt beskadigede.

Storbritannien har mistet cirka 18.000 mand fra hær og flåde. Tyskerne har 6.580 faldne, savnede og sårede. Af de 493 transportfly af typen Ju 52 er 271 blevet ned eller så alvorlig beskadiget, at de ikke kan repareres. Kretas erobring er verdenshistoriens første storstillede luftlandeoperation, men den får ingen væsentlig strategisk indflydelse på Aksemagternes videre krigsførelse.

Webmaster: Thomas Theis Nielsen