Sommeroffensiven 1942
Angrebet på Krim

Efter at den tyske hær var blevet stoppet ca. 30 kilometer uden for Moskvas porte i vinteren 1941, var det vigtigt for den tyske overkommando (OKH), så hurtigt som muligt i forsommeren 1942 at fravriste den Røde hær det midlertidige initiativ i krigen på østfronten. Dette skete gennem en række modoffensiver i vintermånederne 1941-42. Efter at Hitler havde erkendt, at Moskva ikke lige var inden for rækkevidde, besluttede han sammen med sin stabschefer sig for at rette sigtekornet mod Krimhalvøen og de olierige områder i Kaukasus.

Fredag den 15. maj 1942 lykkes det 11. tyske armé, som den 8. maj har indledt operation "Trappenjagd", at bryde frontalt igennem de sovjetiske forsvarsstillinger, der er anlagt med stor dybde. To dage senere har tyskerne erobret halvøen Kertj. Under denne operation er Den røde Hærs tab 169.198 fanger, 3.800 køretøjer, 1.397 pjecer, 284 kampvogne og 320 fly. De ikke tilintetgjorte enheder fra Krimfronten trækker russerne tilbage til halvøen Taman, og 11. tyske armé kan nu koncentrere sig om at erobre Sevastopol.

Til forsvaret af denne betydningsfulde fæstning og havn har den sovjetiske overkommando indsat en selvstændig kystarmé, der består af 7 infanteridivisioner og 4 brigader. Heroverfor står 10 tyske divisioner, som er forstærket med storkaliberet belejringsartilleri, og skibe fra den tyske krigsmarine blokerer adgangen til havnen fra søsiden.

Luftwaffes tab på østfronten er steget betydeligt under vinterkrigen. Fra felttogets begyndelse til midten af maj 1942 har man mistet ca. 3.000 fly, heraf 1.026 bombemaskiner, 762 jagerfly og 1.163 styrtbombere. Desuden er ca. 2.000 beskadigede.

At de sovjetiske luftstyrker blev forskånet for at blive fuldstændig tilintetgjort i krigens første måneder, skyldes ikke mindst generaloberst Novikov, som ved krigens begyndelse var generalstabschef i Den røde Luftflåde. Novikov får ikke blot indført moderne flytyper, men han går også i brechen for anvendelsen af en ny strategi og taktik for Den røde Luftflåde, som i maj 1942 råder over 3.164 fly, hvoraf 2.115 er af de nyeste typer. Under kampene om Kharkov midt i maj 942 kæmper ca. 1.500 tyske mod omkring 3.000 sovjetiske.

Søndag den 17. maj indleder 1. tyske panserarmé og 17. armé et modangreb på marskal Timosjenkos armeer, som siden den 9. maj er rykket frem mod Kharkov.

Den følgende dag afsluttes operation "Trappenjagd". Langt den største del af den sovjetiske Krimfront er blevet revet op af 11. tyske armé.

Operation "Störfang"

En angrebskile fra 1. tyske panserarmé trænger frem fra syd, og fredag den 22. maj 1942 møder den ved Balakleja fortroppen af 6. tyske armé. Dermed er den sovjetiske Sydvestfronts angrebsenheder afskåret fra sine linier længere bagude. Kun nogle få styrker fra Den røde Hær har næste dag held til at bryde ud af den nu fuldbyrdede omringning.

Torsdag den 28. maj afsluttes det store slag med indesluttede enheder (af tyskerne kaldet kedelslag) syd for Kharkov. 6., 57. og størstedelen af 9. sovjetiske armé, som russerne har indsat for at befri Kharkov, bliver tilintetgjort, og generalløjtnanterne Gorodnjanski og Podlas, øverstbefalende for henholdsvis 6. og 57. armé falder. De sovjetiske tab er 239.306 fanger, 2.026 pjecer og 1.149 kampvogne.

På halvøen Krim indleder generaloberst von Mansteins 11. armé den 7. juni operation "Störfang", angrebet på verdens stærkeste fæstning Sevastopol, med 7½ tysk og 1½ rumænsk division. Ildstøtten leveres af 24 raketkasterbatterier, 86 lette batterier og 81 tunge og meget tunge batterier. I sidstnævnte gruppe finder man morterne "Thor" og "Dora" - verdens største pjece - der har en kaliber på 80 cm, og hvis granater vejer 7,1 tons. Det er her første og eneste gang, man gør brug af "Dora". På 35 kilometers frontbredde står der i alt ca. 600 pjecer. Flystøtte yder 7 bombeafdelinger, 3 Stuka-afdelinger og 4 jagerafdelinger fra VIII flyverkorps, som angriber de enkelte forter på fæstningen Sevastopol.

Skibe fra den sovjetiske Sortehavsflåde har bragt forstærkningsstyrker og forsyninger til fæstningen og evakueret sårede og civile fra Sevastopol.

Søndag den 28. juni 1942 klokken 02.15 indledes operation "Blau", den tyske sommeroffensiv i øst. Generaloberst von Weichs' kampgruppe ved Kursk består af 2. armé, 4. panserarmé og 2. ungarske armé med i alt 11 tyske infanteridivisioner, 3 panserdivisioner, 3 motoriserede divisioner og 10 ungarske divisioner. Hærenhederne får flystøtte af VIII flyverkorps, hvis Stukas og bombefly griber direkte ind i kampene. Allerede i løbet af eftermiddagen er det lykkedes von Weichs kampgruppe at trænge langt ind i de stillinger, som forsvares af 13. og 40. sovjetiske armé fra Brjansk-fronten.

Fra området sydøst for Bjelgorod iværksætter nu også 6. tyske armé et angreb med 16 infanteridivisioner, 2 panserdivisioner og en motoriseret division tirsdag den 30. juni. Angrebet er rettet mod den sydlige fløj af den sovjetiske Sydvestfront, og med flystøtte fra IV flyverkorps lykkes det de tyske divisioner at slå 21. og 28. sovjetiske armé tilbage.

Samme dag giver Stalin ordre til, at fæstningen Sevastopol skal rømmes.

Sevastopol på tyske hænder

Den 1. juli bliver fæstningen Sevastopol erobret ved storm af generaloberst von Mansteins 11. tyske armé, efter at tyskerne har bombarderet den med 46.750 granater og 20.000 tons bomber. Samme dag bliver von Manstein forfremmet til generalfeltmarskal af Hitler. VIII flyverkorps' enheder har gennemført 23.751 togter, og har således en betydelig andel i erobringen af denne fæstning, der ydede så hårdnakket modstand.'

Sevastopols fald er ikke alene en militær sejr, det får også vigtige politiske konsekvenser, for Tyrkiet åbner nu adgangsvejen til Sortehavet, Bosporusstrædet, for aksemagterne.

Torsdag den 2. juli er 4. tyske panserarmé nået frem til banelinien Kastornoje-Stary Oskol og har dermed indesluttet venstre fløj af 40. sovjetiske armé.

Lørdag den 4. juli afsluttes kampene på Krim med erobringen af halvøen Khersones. 11. tyske armé har siden stormen på Sevastopol taget 97.000 fanger og erobret eller ødelagt 631 pjecer og 26 kampvogne.

Den 7. juli bliver armégruppe Syd opdelt i armégruppe A og B. Armégruppe A omfatter nu 17. armé, 1. panserarmé og 3. rumænske armé, og armégruppe B består af 2. armé, 6. armé, 4 panserarmé og 2. ungarske armé.

Også på den sovjetiske side foretager man den dag en omorganisering af Den røde Hærs enheder på det sydlige frontafsnit. Af troppeenhederne på Brjansk-frontens venstre fløj opstiller den sovjetiske overkommando STAVKA Voronesjfronten, som nu omfatter 6., 40. og 60. reservearmé samt IV, XVII, XVIII og XXIV panserkorps. Den nye Brjansk-front består nu af 3., 13. og 48. armé, 5. panserarmé, I og XVI panserkorps samt VIII kavalerikorps.

6. tyske armé er i mellemtiden nået frem til Bokovskaja/Novoaleksandrovsk i den store Don-bue. Dermed er størstedelen af den sovjetiske Sydfront afskåret fra en tilbagetrækning mod øst, da der i nord og nordøst står tyske styrker. De sovjetiske enheder ser sig derfor tvunget til at kæmpe mod de fremrykkende tyske styrker ved Kantemirovka, selv om det er under temmelig ugunstige betingelser.

Onsdag den 8. juli slutter første fase af den tyske sommeroffensiv, der blev indledt den 28. juni, som en kun delvis succes. Mellem Don og Donets er den sovjetiske frontlinie skubbet tilbage, men den planlagte tilintetgørelse af størstedelen af de sovjetiske enheder er mislykkedes. De fleste af dem har kunnet trække sig tilbage i god ro og orden. Antallet af sovjetiske fanger er hos kampgruppe von Weichs oppe på 28.000 og hos 6. armé på 45.000, 1.200 pjecer og lige så mange kampvogne er blevet ødelagt eller erobret.

Søndag den 12. juli har 9. tyske armé afsluttet den angrebsoperation, der blev indledt den 2. juli 1942 mod frontbuen vest for Sytjevka, efter at dele af 39. sovjetiske armé og XI kavalerikorps er blevet nedkæmpet. De sovjetiske tab er 591 pjecer og 218 kampvogne. Ca. 30.000 sovjetiske soldater må gå i krigsfangenskab.

Efterhånden bliver de sovjetiske enheder, som i vinteren 1941/42 brød igennem armégruppe Centrums frontlinie og nu operer i ryggen på den, revet op. Ved Sytjevka og syd for Vjasma og Jelnja har dele af ca. 10 sovjetiske infanteri- og 4 kavaleridivisioner med i alt omkring 20.000 mand holdt stand lige til nu. Ved Jelnja finder resterne af dem ly i skovene.

Webmaster: Thomas Theis Nielsen